Jeg er opstandelsen og livet

Marta skyndte sig af sted for at møde Jesus, opfyldt af modstridende følelser. I hans udtryksfulde ansigt læste hun den samme ømhed og kærlighed som hidtil. Hendes tillid til ham var usvækket, men hun tænkte på sin elskede broder, som Jesus også havde elsket. Overvældet af sorg, fordi Kristus ikke var kommet før, men alligevel med et håb om, at han selv nu kunne gøre noget for at trøste dem, sagde hun: “Herre, havde du været her, var min bror ikke død.” Atter og atter, midt i larmen fra sørgende, havde søstrene gentaget disse ord.JSL 381.5

Med både menneskelig og guddommelig medfølelse så Jesus ind i det sorgfulde, hærgede ansigt. Marta følte ikke trang til at gengive, hvad der var sket. Alt fik udtryk i disse rørende ord: “Herre, havde du været her, var min bror ikke død.” Men da hun så hans kærlige udtryk, tilføjede hun: “Men selv nu ved jeg, at hvad du beder Gud om, vil Gud give dig.”JSL 382.1

Jesus opmuntrede hendes tro ved at sige: “Din bror skal opstå.” Hans svar havde ikke til hensigt at indgyde håb om en øjeblikkelig ændring. Han førte Martas tanker ud over den nuværende genoplivelse af hendes broder og lod dem fæste sig ved de retfærdiges opstandelse. Dette gjorde han, for at hun i Lazarus’ opvækkelse skulle kunne se et løfte om alle de retfærdiges opstandelse og en forsikring om, at det ville ske ved Frelserens magt.JSL 382.2

Marta svarede: “Ja, jeg ved, at han skal opstå ved opstandelsen på den yderste dag.” Idet han stadig forsøgte at lede hendes tro på rette vej, sagde Jesus: “Jeg er opstandelsen og livet.” I Kristus er livet, det oprindelige, det retmæssige, det iboende. “Den, der har Sønnen, har livet.” ^{21 Joh 5,12} Kristi guddommelighed er den troendes forvisning om evigt liv. Jesus sagde: “Den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?” Kristus ser her frem til tiden for sit andet komme. Så skal de retfærdige døde oprejses uforkrænkelige, og de levende retfærdige skal optages til Himmelen uden at se døden. Det mirakel, som Kristus snart ville lade ske ved at opvække Lazarus fra de døde, ville være et billede på de retfærdige dødes opstandelse. Ved sit ord og ved sine gerninger erklærede han at være opstandelsens Herre. Han, som selv snart skulle dø på korset, stod med dødens nøgler som sejrherre over graven og hævdede sin ret og magt til at give evigt liv.JSL 382.3

Til Frelserens spørgsmål: “Tror du det?” svarede Marta: “Ja, Herre, jeg tror, at du er Kristus, Guds søn, ham som kommer til verden.” Hun forstod ikke fuldt ud betydningen af de ord, Kristus havde sagt, men hun bekendte sin tro på hans guddommelighed og sin overbevisning om, at han var i stand til at gøre, hvad der behagede ham.JSL 382.4

“Da hun havde sagt det, gik hun tilbage og kaldte ubemærket på sin søster Maria og sagde: ‘Mesteren er her og kalder på dig.’” Hun bragte denne meddelelse så stilfærdigt som muligt; for præsterne og rådsherrerne var parat til at gribe Jesus, så snart lejlighed bød sig. Larmen fra de sørgende forhindrede, at hendes ord blev hørt.JSL 382.5