Ikke ophæve men fuldende
Farisæerne roste sig af deres lydighed mod loven; dog kendte de så lidt til dens principper i det daglige livs gøremål, at Frelserens ord for dem lød som kætteri. Når han fjernede alt det snavs, som havde begravet sandheden, mente de, at han fejede selve sandheden bort. De hviskede til hinanden, at han tog sig loven let. Han læste deres tanker og sagde:JSL 215.4
“Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde.” Herved tilbageviser Jesus farisæernes anklage. Han var udsendt til verden for at håndhæve de hellige krav i den lov, som de beskyldte ham for at nedbryde. Hvis Guds lov kunne have været ændret eller afskaffet, så havde Kristus ikke behøvet at lide under følgerne af vore overtrædelser. Han kom for at forklare lovens forhold til mennesker og for at illustrere dens bud ved sit eget liv i lydighed.JSL 215.5
Gud har givet os sine hellige bud, fordi han elsker menneskeslægten. For at skærme os mod følgerne af overtrædelser, åbenbarer han os retfærdighedens principper. Loven er et udtryk for Guds tanke; når den modtages i Kristus, bliver den vor tanke. Den løfter os op over magten fra de naturlige ønsker og tilbøjeligheder, over fristelser, der fører til synd. Gud vil, at vi skal være lykkelige, og han gav os lovens bud, for at vi ved at adlyde dem kunne få glæde. Dengang englene sang ved Jesu fødsel: “Ære være Gud i det højeste! Og på jorden fred i mennesker, der har hans velbehag!” , forkyndte de princippet i den lov, som han var kommet for at ophøje og ære.JSL 215.6
Da loven blev forkyndt fra Sinajbjerget, gav Gud mennesker kendskab til sin hellige natur, for at de skulle kunne se deres egen syndighed i kontrast hertil. Loven blev givet for at overbevise dem om synd og tydeliggøre deres behov for en frelser. Den ville gøre dette, efterhånden som dens principper ved Helligånden blev overført til hjertet. Dette arbejde skal stadig gøres. Gennem Kristi liv viser lovens principper sig tydeligt; og når Guds hellige Ånd rører hjertet, når Kristi lys viser mennesker deres behov for hans rensende blod og hans retfærdiggørelse, så er loven stadig et redskab til at føre os til Kristus, for at vi kan blive retfærdiggjorte ved troen. “Herrens lov er fuldkommen, omvender sjælen.” JSL 216.1
“Før himmel og jord forgår,” sagde Jesus, “skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket.” Solen, som skinner fra himmelen, den faste jord, som vi bor på, er Guds vidnesbyrd om, at hans lov er evig og uforanderlig. Selv om de skulle forsvinde, så står de guddommelige befalinger fast. “Men himmel og jord skal snarere forgå end en eneste tøddel af loven falde væk.” Systemet af forbilleder, som viste hen til Jesus som Guds Lam, skulle afskaffes ved hans død, men de ti buds forskrifter er lige så uforanderlige som Guds trone.JSL 216.2
Da nu “Herrens lov er fuldkommen”11, må enhver afvigelse fra den være af det onde. De, som ikke adlyder Guds bud og lærer andre at gøre det samme, fordømmes af Kristus. Frelserens liv i lydighed opretholdt lovens krav. Det beviste, at loven kunne overholdes af et menneske og viste hvilken vidunderlig karakter, der kunne udvikles gennem lydighed. Alle, der er lydige, som han var det, forkynder, at loven er hellig og retfærdig og god (se Rom 7,12). På den anden side støtter alle, som bryder Guds lov, Satans påstand om, at loven er uretfærdig og ikke kan adlydes. På denne måde støtter de den store modstanders bedrag og vanærer Gud. De er børn af den onde, af ham, som var den første til at sætte sig op mod Guds bud. At lade dem få adgang til Himmelen ville igen indføre elementer af uenighed og oprør og bringe universets trivsel i fare. Intet menneske, som forsætligt ser bort fra et af lovens principper, skal komme ind i Himmeriget.JSL 216.3