Peters svigermor og andre syge helbredes

Mens forsamlingen i synagogen stadig var tryllebundne af ærefrygt, trak Jesus sig tilbage til Peters hjem for at få lidt hvile. Men også her var der en skygge. Peters svigermoder lå syg, “med høj feber.” ^{14Luk 4,38} Jesus bad feberen forsvinde, og den syge rejste sig og vartede Mesteren og hans disciple op.JSL 176.5

Rygterne om Kristi gerninger spredtes hastigt i hele Kapernaum. Af frygt for rabbinerne vovede folk ikke at komme for at søge helbredelse på Sabbatten; men ikke så snart var solen forsvundet bag horisonten, før der blev stort røre. Fra hjemmene, butikkerne og torvepladserne strømmede byens beboere hen imod den beskedne bolig, hvor Jesus opholdt sig. De syge blev bragt derhen på bårer, de kom støttende sig til stave, eller hjulpet af venner gik de vaklende hen til Frelseren.JSL 177.1

Time efter time kom og gik de, for ingen kunne vide, om lægen i morgen ville være at finde iblandt dem. Aldrig nogen sinde havde Kapernaum oplevet en dag som denne. Luften genlød af jublende stemmer og befrielsens råb. Frelseren frydede sig over den glæde, han bragte. Når han blev vidne til de lidelser, som pinte dem, der var kommet til ham, rørtes hans hjerte af medlidenhed, og han glædede sig over sin magt til at gengive dem helbred og lykke.JSL 177.2

Først da den sidste af de syge var blevet helbredt, holdt Jesus op med sit arbejde. Det var langt ud på natten, før skarerne tog af sted, og stilheden sænkede sig over Simons hjem. Den lange, indholdsrige dag var til ende, og Jesus søgte hvile. Men mens byen stadig sov trygt, stod Frelseren op, “ganske tidligt, mens det endnu var helt mørkt, … og han gik bort og ud til et øde sted og bad dér.” ^{15Mark 1,35}JSL 177.3

Sådan gik dagene, mens Jesus vandrede på jorden. Ofte sendte han sine disciple bort for at besøge deres hjem og for at få hvile, men han modstod blidt deres bestræbelser på at trække ham bort fra hans gerning. Hele dagen igennem arbejdede han med at undervise de uvidende, helbrede syge, give blinde synet igen og med at give skarerne mad, og ved aftenstid eller tidligt om morgenen gik han til sit tilflugtssted i bjergene for at rådføre sig med sin himmelske Fader. Ofte tilbragte han hele natten i bøn og meditation og vendte så ved daggry tilbage til sin gerning blandt mennesker.JSL 177.4

Tidligt om morgenen kom Peter og hans ledsagere til Jesus og fortalte, at Kapernaums beboere allerede søgte efter ham. Disciplene havde været dybt skuffede over den modtagelse, Kristus hidtil havde fået. Øvrigheden i Jerusalem søgte at myrde ham; selv hans egne bysbørn havde prøvet at berøve ham livet, men i Kapernaum var han blevet hilst med jublende begejstring, og disciplenes håb blussede atter op. Det kunne jo tænkes, at man blandt de frihedselskende galilæere kunne finde mænd, der ville støtte det nye rige. Men med forundring hørte de Kristi ord: “Jeg skal også forkynde evangeliet om Guds rige i de andre byer; det er derfor, jeg er blevet udsendt.” ^{16 Luk 4,43}JSL 177.5