Lige så aktuelt i dag

På denne måde er spørgsmålet: “Hvem er min næste?” besvaret for evigt. Kristus har vist os, at vor næste ikke blot betyder en af det kirkesamfund eller den tro, som vi tilhører. Det har intet at gøre med race, farve eller klasseforskel. Vor næste er ethvert menneske, der trænger til vor hjælp. Vor næste er enhver, der er såret og knust af modstanderen. Vor næste er ethvert menneske, som tilhører Gud.JSL 362.5

I fortællingen om den barmhjertige samaritaner skildrede Jesus sig selv og sin mission. Mennesket var blevet bedraget, såret, bestjålet og ødelagt af Satan og overladt til døden; men Frelseren havde medynk med os i vor hjælpeløse tilstand. Han forlod sin herlighed for at komme os til hjælp. Han fandt os døden nær, og han tog sig af os. Han lægte vore sår. Han dækkede os med sin retfærdigheds kappe. Han skaffede os et sikkert tilflugtssted og sørgede fuldstændigt for os for egen regning. Han døde for at frelse os. Idet han henviser til sit eget eksempel, siger han til sine efterfølgere: “Dette byder jeg jer, at I skal elske hinanden.” ^{9Joh 15,17} “Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden.” ^{10Joh 13,34}JSL 362.6

Den lovkyndiges spørgsmål til Jesus havde lydt således: “Hvad skal jeg gøre?” Og Jesus, som anså kærlighed til Gud og mennesker for at være summen af retfærdighed, havde sagt: “Gør det, så skal du leve.” Samaritaneren havde adlydt et venligt og kærligt hjertes befaling, og derved havde han vist sig som én, der overholdt loven. Kristus bød den lovkyndige: “Gå du hen og gør ligeså!” Der ventes af Guds børn, at de ikke blot skal tale, men også handle. “Den, der siger, at han bliver i ham, skylder også selv at leve sådan, som han levede.” ^{111 Joh 2,6}JSL 363.1

Denne lære er i dag ikke mindre tiltrængt i verden, end dengang den lød fra Jesu læber. Egenkærligheden og kold formalisme har næsten slukket kærlighedens ild og fordrevet de gode egenskaber, der skulle virke forskønnende på karakteren. Mange, der bekender sig til Kristus, har glemt, at kristne skal repræsentere Kristus. Hvis vi ikke praktiserer selvopofrelse til fordel for andre i familiekredsen, i nabolaget, i menigheden, og hvor vi ellers måtte være, er vi ikke kristne, hvad vi så end bekender os til.JSL 363.2

Kristus har forbundet sine interesser med menneskehedens, og han beder os blive ét med ham for at frelse mennesker. “I har fået det for intet,” siger han, “giv det for intet.” ^{12Matt 10,8} Synden er det værste af alt, og det tilkommer os at have medlidenhed med synderen og hjælpe ham. Der er mange, som farer vild, og som føler deres skam og deres dårskab. De hungrer efter et opmuntrende ord. De ser på deres fejl og vildfarelser, indtil de næsten drives til fortvivlelse. Disse mennesker må ikke forsømmes. Hvis vi er kristne, skal vi ikke bare gå forbi eller holde os længst muligt væk fra dem, der trænger mest til vor hjælp. Når vi møder mennesker, der er ulykkelige, hvad enten det er på grund af sygdom eller synd, må vi aldrig sige, “det er ikke noget, der angår mig”.JSL 363.3

“I, som har Ånden,” skal “hjælpe ham til rette med mildhed.” ^{13Gal 6,1} Bekæmp fjendens magt med tro og bøn. Sig opmuntrende, troende ord, og det vil virke som lægende balsam for den kvæstede og sårede. Der er så mange, som er segnet og har tabt modet under livets store kamp, hvor et venligt, opmuntrende ord kunne have givet dem ny styrke til at sejre. Vi må aldrig gå forbi et menneske i nød uden at forsøge at give ham del i den trøst, vi selv har modtaget fra Gud.JSL 363.4

Alt dette er kun opfyldelse af princippet i loven — det princip, der er skildret i fortællingen om den barmhjertige samaritaner, og som er åbenbaret i Jesu liv. Hans karakter åbenbarer lovens sande betydning og viser os, hvad det vil sige at elske sin næste som sig selv. Og når Guds børn udviser venlighed, barmhjertighed og kærlighed mod alle mennesker, så bekræfter de også de himmelske loves karakter. De er et vidnesbyrd om, at “Herrens lov er fuldkommen.” ^{14Sl 19,8} Og hvem, der end undlader at udvise denne kærlighed, bryder den lov, som han hævder at overholde. For den ånd, som vi lægger for dagen over for vore brødre, fortæller, hvilken ånd vi nærer over for Gud. Guds kærlighed i hjertet er den eneste kilde til kærlighed mod vor næste.JSL 363.5

“Hvis nogen siger: ‘Jeg elsker Gud,’ men hader sin broder, er han en løgner; for den, der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set.” ^{151 Joh 4,20} I elskede, “hvis vi elsker hinanden, bliver Gud i os, og hans kærlighed er fuldendt i os.” ^{161 Joh 4,12}JSL 364.1