Den knuste krukke — symbol på Kristus

Maria forstod ikke den fulde betydning af sin kærlighedsgerning. Hun kunne ikke give sine anklagere noget svar. Hun kunne ikke forklare, hvorfor hun havde valgt denne lejlighed til at salve Jesus. Helligånden havde tilskyndet hende, og hun havde adlydt. Ånden giver ikke nogen begrundelse. Usynligt nærværende taler den til sjæl og sind og påvirker til handling. Den har berettigelsen i sig selv.JSL 403.3

Kristus forklarede Maria, hvad hendes handling betød, og på denne måde gav han hende mere, end han havde modtaget. “Hun har hældt denne olie ud over mit legeme,” sagde han, “som en forberedelse til min begravelse.” Ligesom alabastkrukken, der blev slået itu, så den fyldte hele huset med sin duft, således skulle Kristus dø og hans legeme mishandles. Men han skulle opstå fra graven, og duften af hans liv skulle fylde verden. Kristus “elskede os og gav sig selv hen for os som en gave og et offer til Gud, en liflig duft” ^{1Ef 5,2}.JSL 403.4

“Sandelig siger jeg jer,” sagde Kristus, “hvor som helst i hele verden dette evangelium prædikes, skal også det, hun har gjort, fortælles til minde om hende.” Frelseren så ud i fremtiden og talte med vished om sit evangelium. Det skulle prædikes i hele verden, og så langt som evangeliet nåede ud, skulle Marias gave sprede sin duft, og mennesker ville blive velsignet ved hendes impulsive handling. Riger skulle opstå og atter falde; herskeres og erobreres navne ville blive glemt; men denne kvindes handling ville blive udødeliggjort på siderne med hellig historie. Til tidernes ende ville denne ituslåede alabastkrukke fortælle historien om Guds store kærlighed til en falden slægt.JSL 403.5

Marias handling var en markant kontrast til det, som Judas var ved at gøre. Kristus kunne have givet en skarp irettesættelse til ham, som havde sået frø til kritiske og onde tanker i disciplenes sind! Hvor ville det have været retfærdigt, om anklageren selv var blevet anklaget! Han, som læser alle tanker og forstår enhver handling, kunne ved gæstebudet have afsløret mørke punkter i Judas’ liv. Det hule hykleri, som forræderen baserede sine ord på, kunne være blevet afsløret, eftersom han i stedet for at have medfølelse med de fattige stjal de penge, der var beregnet til at lindre deres nød. Hans undertrykkelse af enker, faderløse og daglejere ville have vakt harme. Men hvis Kristus havde afsløret Judas, ville dette være blevet udlagt som grunden til hans senere forræderi. Og til trods for at Judas var anklaget for tyveri, ville han have opnået en vis sympati selv blandt disciplene. Frelseren irettesatte ham ikke og undgik således at give ham en grund til hans forræderi.JSL 404.1

Men det blik, som Jesus rettede mod ham, overbeviste Judas om, at Frelseren gennemskuede hans hykleri og hans lave, foragtelige karakter. Og ved at rose Marias handling, der var blevet så hårdt fordømt, havde Kristus irettesat Judas. Før dette skete, havde Frelseren aldrig givet ham en direkte irettesættelse. Nu nagede irettesættelsen ham. Han besluttede at hævne sig. Fra aftensmåltidet gik han direkte til ypperstepræstens palads, hvor han fandt rådet forsamlet, og han tilbød at forråde Jesus til dem.JSL 404.2