Peter, Filip og Nathanael

Andreas søgte at give andre del i den glæde, der opfyldte ham. Han gik ud for at finde sin broder Simon og råbte til ham: “Vi har mødt Messias.” Simon lod sig ikke sige dette to gange. Også han havde hørt Johannes Døbers forkyndelse, og han skyndte sig hen til Frelseren. Kristi blik hvilede på ham, tydende hans karakter og hele hans livsforløb. Hans impulsive natur, hans kærlige, medfølende hjerte, hans ærgerrighed og selvtillid, historien om hans fald, hans anger, hans arbejde og hans martyrdød — Frelseren så det hele, og han sagde: “Du er Simon, Johannes’ søn; du skal kaldes Kefas — det er det samme som Peter.”JSL 89.6

“Næste dag ville han tage til Galilæa for at møde Filip. Jesus siger til ham: ‘Følg mig!’” Filip adlød befalingen, og straks blev også han Kristi medarbejder.JSL 89.7

Filip kaldte på Nathanael. Sidstnævnte havde været blandt skaren, da Døberen udpegede Jesus som Guds Lam. Da Nathanael betragtede Jesus, blevhan skuffet. Kunne denne mand, som var præget af slid og fattigdom, virkelig være Messias? Alligevel kunne Nathanael ikke beslutte sig til at afvise Jesus, for Johannes’ budskab havde skabt en overbevisning i hans hjerte.JSL 89.8

På det tidspunkt da Filip kaldte, havde Nathanael trukket sig tilbage til en stille lund for at tænke over Johannes’ forkyndelse og de profetier, som angik Messias. Han bad om at måtte få vished om det, hvis den, som Johannes havde bebudet, var befrieren, og Helligånden hvilede over ham med forvisning om, at Gud havde besøgt sit folk og oprejst et frelsens horn for dem. Filip vidste, at hans ven gennemsøgte profetierne, og mens Nathanael bad under et figentræ, opdagede Filip hans tilflugtssted. De havde ofte bedt sammen på dette afsides sted, der var skjult bag løvet.JSL 90.1

Dette budskab: “Ham, som Moses har skrevet om i loven, og ligeså profeterne, ham har vi mødt,” forekom Nathanael at være et direkte svar på hans bøn. Filips tro var endnu vaklende. Han tilføjede tvivlrådigt: “Jesus, Josefs søn, fra Nazaret.” Igen rejste fordommene sig i Natanaels hjerte. Han udbrød “Kan noget godt komme fra Nazaret?” Filip indlod sig ikke i nogen ordstrid. Han sagde: “Kom og se!” Jesus så Nathanael komme og sagde om ham: “Se, dér er sandelig en israelit, som er uden svig.” Forbavset udbrød Nathanael: “Hvor kender du mig fra?” Jesus svarede ham: “Jeg så dig, før Filip kaldte på dig, mens du var under figentræet.”JSL 90.2

Dette var nok. Guds Ånd, som havde vidnet for Nathanael under hans ensomme bøn under figentræet, talte nu til ham gennem Jesu ord. Skont tvivlende og lidt tilbøjelig til at nære fordomme var Nathanael kommet til Jesus med et ærligt ønske om at kende sandheden, og nu var hans ønske blevet opfyldt. Hans tro var større end det menneskes, der havde ført ham til Jesus. Han svarede og sagde: “Rabbi, du er Guds søn, du er Israels konge.”JSL 90.3

Hvis Nathanael havde stolet på rabbinernes vejledning, ville han aldrig have fundet Jesus. Det var ved selv at se og dømme, at han blev en discipel. Det samme er i dag tilfældet for mange, som af fordomme holdes tilbage fra det gode. Hvor helt anderledes ville resultatet ikke blive, hvis de ville komme og se.JSL 90.4

Så længe de stoler på vejledningen fra menneskelig autoritet, vil ingen opnå et frelsende kendskab til sandheden. Som Nathanael må vi selv studere Guds ord og bede om Helligåndens vejledning. Han, som så Nathanael under figentræet, vil også se os, når vi beder i det skjulte. Engle fra lysets verden er dem nær, som i ydmyghed søger guddommelig hjælp.JSL 90.5