“Lad hans blod komme over os og vore børn!”

Da Pilatus erklærede sig uskyldig i Kristi blod, svarede Kajfas trodsigt: “Lad hans blod komme over os og vore børn!” Disse frygtelige ord blev gentaget af præsterne og rådsherrerne, og mængden stemte i med en umenneskelig larm. Hele skaren svarede og sagde: “Lad hans blod komme over os og vore børn!”JSL 538.4

Israels folk havde truffet deres valg. De havde peget på Jesus og sagt: “Ikke ham, men Barabbas.” Barabbas, røveren og morderen, stod som repræsentant for Satan. Kristus var Guds stedfortræder. Kristus var blevet forkastet; Barabbas var blevet valgt. Og de skulle få Barabbas! Ved at træffe dette valg tog de imod ham, som fra begyndelsen havde været en løgner og morder. Satan var deres fører. Som et folk ville de nu handle efter hans diktat. De ville gøre hans gerninger. De måtte tåle hans herredømme. Dette folk, som valgte Barabbas i stedet for Kristus, ville komme til at føle Barabbas’ grusomhed til tidernes ende.JSL 538.5

Mens jøderne så på det slagne Guds Lam, havde de råbt: “Lad hans blod komme over os og vore børn!” Dette frygtelige råb steg op til Guds trone. Den dom, som de afsagde over sig selv, blev optegnet i Himmelen. Den bøn blev hørt. Guds Søns blod kom over deres børn og deres børnebørn som en evig forbandelse.JSL 539.1

Den blev på en forfærdelig måde virkeliggjort ved Jerusalems ødelæggelse. Den er blevet åbenbaret på en forfærdelig måde gennem betingelserne for det jødiske folk i nittenhundrede år. En gren var blevet skåret af vintræet, en død gren uden frugt, der skulle samles op og brændes. Fra land til land over hele verden, fra århundrede til århundrede, er de døde, døde i overtrædelse og synd!JSL 539.2

Frygteligt vil denne bøn blive opfyldt på dommens dag. Når Kristus kommer til jorden igen. Ikke som en fange, der er omringet af pøbelen, skal mennesker se ham. De vil se ham som Himmelens Konge. Kristus vil komme i sin egen herlighed, i sin Faders herlighed og i de hellige engles herlighed. Ti tusinde gange ti tusinde, og tusinder og atter tusinder af engle, Guds smukke og sejrrige sønner, der er i besiddelse af en ubegribelig skønhed og herlighed, vil ledsage ham. Så skal han sidde på sin herligheds trone, og alle folkeslag skal samles foran ham. Så skal ethvert øje se ham, og også de mennesker, som gennemborede ham. I stedet for en tornekrone skal han bære herlighedens krone, en krone inden i en anden. I stedet for den gamle purpurkongekappe skal han være klædt i skinnende hvide klæder, “meget hvidere end nogen på jorden kan blege dem” ^{8Mark 9,3}. Og på sin kappe og sin lænd har han et navn skrevet: “Kongernes Konge og Herrernes Herre” ^{9Åb 19,16}. De, som hånede og slog ham, skal også være til stede dér. Præsterne og rådsherrerne skal atter se, hvad der skete i domssalen. Alle enkeltheder skal vise sig for dem som skrevet med bogstaver af ild. Så skal de, der sagde: “Lad hans blod komme over os og vore børn,” få svaret på deres bøn. Så skal hele verden komme til at vide besked og forstå. Så vil de fatte, hvem og hvad det er, som de, stakkels, svage, dødelige væsener, har ført krig imod. I frygtelig kval og rædsel vil de råbe til bjergene og klipperne: “Fald ned over os og skjul os for ham, som sidder på tronen, og for Lammets vrede. For nu er deres vredes store dag kommet, og hvem kan da bestå?” ^{10Åb 6,16.17}JSL 539.3