Lad de små børn komme til mig

Da Jesus sagde til sine disciple, at de ikke måtte hindre børnene i at komme til ham, talte han til sine efterfølgere gennem alle tider — til kirkens embedsmænd, præster, medhjælpere og alle kristne. Jesus kalder børnene til sig, og han befaler os: Dem må I ikke hindre! Som om han ville sige: De ville komme, hvis I ikke hindrede dem!JSL 372.2

Lad ikke dit ukristelige sind fremstille Jesus forkert. Hold ikke de små borte fra ham ved din kulde og hårdhed. Giv dem aldrig grund til at føle, at Himmelen ikke vil være et rart sted at være. Lad være med at tale om religion, som noget børn ikke kan forstå, eller handle som om du ikke regner med, at de kan tage mod Kristus i deres barndom. Giv Dem ikke det forkerte indtryk, at kristendom er en trist religion, og at man for at komme til Frelseren må opgive alt det, der gør livet rart.JSL 372.3

Når Helligånden påvirker børnene, prøv så at samarbejde med den! Lær dem, at Frelseren kalder på dem, og at intet kan bringe ham større glæde, end hvis de overgiver sig til ham nu, hvor de er så unge og friske.JSL 372.4

Frelseren ser med uendelig ømhed på disse små, som han har købt med sit eget blod. Gennem sin kærlighed har han krav på dem. Han betragter dem med længsel. Han kalder ikke blot på de mest velopdragne børn, men også på børn med nedarvede utiltalende karaktertræk. Mange forældre forstår ikke, i hvor høj grad de er ansvarlige for disse karaktertræk hos deres børn. De mangler den kærlighed og visdom, der skal til for at tage sig af de vildfarne små, som de selv har gjort til det, de er. Men Jesus ser med medynk på disse børn. Han ser vejen fra årsag til virkning.JSL 372.5

Den kristne arbejder kan være Kristi medhjælper til at lede disse børn til Frelseren. Han kan med klogskab og forståelse knytte dem til sig, han kan give dem mod og håb, og ved Kristi nåde får han dem måske at se med en forvandlet karakter, så man kan sige om dem: “Guds rige er deres.”JSL 372.6