Naturen medvirker

“Og se, der kom et kraftigt jordskælv. For Herrens engel steg ned fra himlen.” Iført kraft og herlighed fra Gud forlod denne engel de himmelske boliger. De klare stråler fra Guds herlighed oplyste hans vej. “Hans udseende var som lynild og hans klæder hvide som sne. De, der holdt vagt, skælvede af frygt for ham og blev som døde.”JSL 568.2

Præster og rådsherrer, hvor er jeres vagtmandskabs styrke? Tapre soldater, der aldrig har været bange for menneskemagt, er nu som taget til fange uden sværd eller spyd. Det ansigt, de ser, er ikke nogen dødelig krigers ansigt; det tilhører den mægtigste i Herrens hærskare. Dette sendebud er ham, som indtager den plads, hvorfra Satan faldt. Det er ham, der på Betlehems høje forkyndte Kristi fødsel. Jorden ryster, da han nærmer sig, mørkets magter flygter, og da han ruller stenen væk, er det som om Himmelen er kommet ned til jorden. Soldaterne ser ham flytte stenen, som om den intet vejede, og de hører ham råbe: Guds Søn, kom herud; din Fader kalder på dig! De ser Jesus komme ud fra graven og hører ham forkynde over den åbne grav:JSL 568.3

“Jeg er opstandelsen og livet.” Da han kommer frem i majestæt og herlighed, bøjer engleskaren sig dybt i tilbedelse af Frelseren og byder ham velkommen med lovsang.JSL 568.4

Et jordskælv markerede den time, hvor Kristus opgav sit liv, og et andet jordskælv vidnede om det øjeblik, hvor han tog det tilbage i triumf. Han, som havde overvundet døden og graven, kom gående ud fra graven som en sejrherre, mens jorden skælvede, lynene glimtede og tordenen buldrede. Når han atter kommer tilbage til jorden, vil han ryste “ikke blot jorden, men også himlen.” ^{2Hebr 12,26} “Jorden raver som en beruset, den svajer som et vagtskur.” ^{3Es 24,20} “Himlen rulles sammen som en bogrulle,” ^{4Es 34,4} “elementerne vil brænde op, og jorden og alt det menneskeskabte på den vil vise sig som det, det er.” ^{52 Pet 3,10} “Men Herren er tilflugt for sit folk, et værn for israelitterne.” ^{6Joel 4,16}JSL 568.5

Ved Jesu død havde soldaterne set jorden indhyllet i mørke ved middagstid; men ved opstandelsen så de englenes stråleglans oplyse natten og hørte Himmelens hærskarer synge med glæde og triumf: Du har overvundet Satan og mørkets magter; du har opslugt døden og vundet sejren!JSL 569.1

Kristus kom herliggjort ud fra graven, og det romerske vagtmandskab så ham. Deres blik var rettet mod hans ansigt, som de for så kort tid siden havde spottet og hånet. I denne herliggjorte skikkelse så de den fange, som de havde set i retssalen, ham, til hvem de havde flettet en krone af torne. Det var ham, som uden at gøre modstand havde stået foran Pilatus og Herodes med kroppen sønderrevet af de frygtelige piskeslag. Det var ham, der var blevet naglet til korset, ham, som præsterne og rådsherrerne i deres store selvtilfredshed havde rystet på hovedet af og sagt: “Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse.” ^{7Matt 27,42} Det var ham, der var blevet lagt i Josefs nye grav. På Himmelens bud var fangen blevet sat fri. Bjerge stablet på bjerge over hans grav kunne ikke have hindret ham i at komme frem.JSL 569.2