Tro uden betingelser

Officerens tjener var ramt af en lammelse og var ved at dø. Hos romerne var tjenerne slaver, der blev købt og solgt på markederne og behandlet med hårdhed og grusomhed; men officeren var inderligt knyttet til denne tjener og ønskede meget, at han skulle blive helbredt. Han troede, at Jesus kunne helbrede ham. Han havde ikke set Frelseren, men de rygter, han hørte, havde indgivet ham troen. Trods jødernes formalisme var denne romer overbevist om, at deres religion stod over hans egen. Han havde allerede nedbrudt de skranker af nationale fordomme og had, som skilte erobrerne fra det besejrede folk. Han havde vist ærbødighed for dyrkelsen af Gud og havde vist jøderne venlighed som tilbedere af ham. Han havde i Kristi lære, som den var blevet indberettet til ham, fundet det, som kunne hjælpe ham i hans nød. Alt det, som var åndeligt i ham, var modtageligt for Frelserens ord. Men han følte sig uværdig til at være i Jesu nærhed, og han henvendte sig til jødernes ældste for at få dem til at gå i forbøn for hans tjeners helbredelse. De kendte den store lærer, og han mente, at de måtte vide, hvordan man bedst kunne henvende sig til ham for at vinde hans gunst.JSL 222.2

Da Jesus kom ind i Kapernaum, mødte han en lille flok af de ældste, der fortalte ham om officerens ønske. De fremhævede, at “han fortjener, at du gør dette for ham, for han elsker vort folk, og han har selv ladet synagogen bygge til os.”JSL 222.3

Jesus begav sig straks af sted til officerens hus, men da skarerne trængte sig om ham, kom han kun langsomt frem. Rygtet om hans komme var hurtigere fremme, og officeren sendte i sin følelse af uværdighed Jesus dette bud: “Herre, gør dig ingen ulejlighed, for jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag.” Men frelseren gik blot videre, og officeren, som endelig vovede at nærme sig ham, sagde: “Derfor regnede jeg mig heller ikke for værdig til at komme selv. Men sig blot et ord og helbred min tjener! Jeg er jo selv en mand, der står under kommando og har soldater under mig. Siger jeg til en: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gør det og det! Så gør han det.” — Ligesom jeg er repræsentant for Roms magt, og mine soldater anerkender min myndighed som deres overordnede, sådan repræsenterer du den almægtige Guds magt, og alt, hvad der er skabt, adlyder dit ord. Du kan befale sygdommen at forsvinde, og den vil adlyde dig. Du kan hidkalde dine himmelske sendebud, og de vil bringe helbredelse. Sig blot dette ord, så bliver min tjener rask.JSL 222.4