Stræber efter høje pladser

Johannes, Zebedæus’ søn, havde været den ene af de første to disciple, der fulgte Jesus. Han og hans broder Jakob havde været blandt de første, der havde forladt alt for at tjene ham. De havde med glæde forladt både hjem og venner for at kunne være sammen med ham. De havde vandret med ham og talt med ham. De havde været sammen med ham i hjemmets uforstyrrethed og i de offentlige forsamlinger. Han havde beroliget deres frygt, udfriet dem fra farer, lindret deres smerter, trøstet dem i deres sorg, og med tålmodighed og mildhed havde han undervist dem, indtil deres hjerter syntes forbundet med hans, og i deres varme kærlighed higede de efter at være ham nærmest i hans rige. Hver gang, der var lejlighed til det, tog Johannes plads ved siden af Frelseren, og Jakob længtes efter at blive værdsat ved en tilsvarende tæt forbindelse med ham.JSL 392.4

Deres mor var en af Kristi disciple og havde frivilligt tjent ham efter bedste evne. Med en mors kærlighed til og ambitioner for sine sønner stræbte hun efter den mest ærefulde plads for dem i det nye rige. Hun opmuntrede dem til at anmode om det.JSL 393.1

Moderen og sønnerne kom sammen hen til Jesus og spurgte, om han ville opfylde en bøn, som var dem meget magtpåliggende.JSL 393.2

“Hvad er det, I vil have, at jeg skal gøre for jer?” spurgte han. Moderen svarede: “Sig, at mine to sønner her må få sæde i dit rige, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd”JSL 393.3

Jesus er mild og overbærende mod dem og bebrejder dem ikke deres egoisme ved at søge præference frem for deres brødre. Han læser deres tanker, han kender dybden af deres hengivenhed mod ham. Deres kærlighed er ikke kun en almindelig menneskelig hengivenhed; selvom den er besmittet af det jordiske element i dens menneskelige oprindelse, er den en udstrømning fra kilden med Hans egen frelsende kærlighed. Han vil ikke irettesætte, men gøre den dybere og renere. Han sagde: “Kan I drikke det bæger, jeg drikker, eller døbes med den dåb, jeg døbes med?” De husker hans mærkelige ord om prøvelse og lidelse, men alligevel svarede de tillidsfuldt: “Ja, det kan vi.” De ville anse det som den højeste ære at bevise deres loyalitet ved at dele alt, hvad der måtte overgå deres Herre.JSL 393.4

“Det bæger, jeg drikker, skal I drikke, og den dåb, jeg døbes med, skal I døbes med,” sagde han; for sig så han et kors i stedet for en trone, to forbrydere som lidelsesfæller ved højre og venstre side. Johannes og Jakob skulle få del i deres Mesters lidelse. Den ene skulle som den første af brødrene dø for sværdet; den anden måtte længere end nogen anden udholde hårdt slid, bebrejdelser og forfølgelse.JSL 393.5

“Men sædet ved min højre og ved min venstre hånd står det ikke til mig at give nogen; det gives til dem, som min fader har bestemt det for.” I Guds rige er position ikke noget, man opnår ved favorisering. Den kan ikke fortjenes eller modtages ved vilkårlig tildeling. Den er et resultat af karakteren. Kronen og tronen er tegn på en opfyldt betingelse; de er tegn på sejr over vort eget jeg gennem vor Herre Jesus Kristus.JSL 393.6