Meningsløse ofringer
Præsterne og rådsherrerne tænkte næsten ikke mere på det højtidelige ved den gerning, de skulle udføre. Ved hver påskeog løvhyttefest blev der slagtet tusinder af dyr, og deres blod blev opsamlet af præsterne og udøst over alteret. Ofringen af blod var blevet til noget vanemæssigt for jøderne, og de havde næsten glemt, at det var synden, som nødvendiggjorde al denne udgydelse af dyrenes blod. De begreb ikke, at det symboliserede blodet fra Guds kære Søn, som skulle udgydes for verdens liv, og at mennesker gennem ofringerne skulle ledes til en korsfæstet Frelser.JSL 424.2
Jesus betragtede de uskyldige dyr, som skulle ofres, og så, hvordan jøderne havde gjort disse store forsamlinger til scener for blodsudgydelse og grusomhed. I stedet for ydmygt at angre deres synder havde de mangedoblet ofringen af dyr, som om Gud kunne æres ved en hjerteløs tjeneste. Præsterne og rådsherrerne havde forhærdet deres hjerter ved egoisme og griskhed. Netop de symboler, der pegede til Guds Lam, havde de gjort til en indtægtskilde. På denne måde var offerhandlingens hellige karakter i høj grad blevet ødelagt i folkets øjne. Jesu harme blev vakt. Han vidste, at hans eget blod, der snart skulle udgydes for hele verdens synd af såvel præsterne som de ældste, ville blive lige så lidt værdsat som blodet fra offerdyrene, som de ustandseligt lod flyde.JSL 424.3
Kristus havde gennem profeterne talt imod denne handlemåde. Samuel havde sagt: “Vil Herren hellere have brændofre og slagtofre end lydighed mod Herren? Nej, at adlyde er bedre end offer, at lytte er bedre end vædderes fedt.” Og Esajas, som i et profetisk syn så jødefolkets frafald, talte til dem, som om de var dommere i Sodoma og Gomorra. “Hør Herrens ord, Sodomas stormænd, lyt til vor Guds belæring, Gomorras folk! Hvad skal jeg med jeres mange slagtofre? siger Herren. Jeg er mæt af brændofre af væddere og fedtet af fedekvæg; blod af tyre, lam og bukke vil jeg ikke have. Når I kommer for at se mit ansigt, hvem kræver så af jer, at mine forgårde bliver trampet ned?” JSL 425.1
“Vask jer, rens jer! Fjern jeres onde gerninger fra mine øjne, hold op med at handle ondt, lær at handle godt! Stræb efter ret, hjælp den undertrykte, skaf den faderløse ret, før enkens sag!” JSL 425.2