Fristeren overmandet

Satan havde draget i tvivl, om Jesus var Guds Søn. Afvisningen af ham var et bevis, som ikke kunne afvises. Guddommeligheden flammede gennem det lidende menneskelegeme. Satan havde ingen magt til at modstå befalingen. Skønt han vred sig af ydmygelse og raseri, var han nødt til at trække sig tilbage fra verdens Frelser. Kristi sejr var lige så fuldstændig, som Adams nederlag havde været.JSL 82.3

Sådan kan vi også modstå fristelser og tvinge Satan til at vige bort fra os. Jesus vandt sejr gennem lydighed og tro på Gud, og han siger til os ved apostlen: “I skal altså underordne jer under Gud; og I skal stå Djævelen imod, så vil han flygte fra jer. Hold jer nær til Gud, så vil han holde sig nær til jer.” ^{8Jak 4,7-8}JSL 82.4

Vi kan ikke selv frelse os fra fristerens magt. Han har vundet sejr over menneskeheden, og når vi forsøger at holde stand ved egen magt bliver vi et bytte for hans påfund. Men “Herrens navn er et fæstningstårn, den retfærdige løber ind i det og er i sikkerhed.” ^{9Ordsp 18,10} Satan skælver og flygter for selv det svageste menneske, som tager sin tilflugt til dette mægtige navn.JSL 83.1

Da fjenden havde forladt ham, sank Jesus udmattet om på jorden, og hans ansigt var ligblegt. Himmelens engle havde fulgt striden og betragtet deres elskede fører, mens han gennemgik ubeskrivelige lidelser for at skabe en udvej for os. Han havde bestået en prøve større end noget, vi nogensinde kan blive udsat for at måtte udholde. Nu tog englene sig af Guds Søn, mens han lå som døende. Han blev styrket med føde og trøstet ved budskabet om sin Faders kærlighed og forsikringen om, at hele Himmelen jublede over hans sejr. Da han atter kommer til live, føler hans kærlige hjerte den dybeste medfølelse med mennesker, og han går videre for at fuldføre det arbejde, han er begyndt på. Uden hvile før fjenden er besejret og vor faldne slægt er frelst.JSL 83.2

Ingen vil kunne fatte prisen for vor frelse, før de genløste står sammen med Frelseren foran Guds trone. Når så det evige hjems herlighed helt og fuldt går op for os, skal vi huske på, at Jesus forlod alt dette for vor skyld, at han ikke blot forlod de himmelske boliger, men at han for vor skyld risikerede at lide nederlag og evigt tab. Så skal vi lægge vore kroner for hans fødder og istemme denne sang: “Lammet, det slagtede, er værdigt til at få magt og rigdom og visdom og styrke og ære og lov og pris.” ^{10Åb 5,12}JSL 83.3