Døberens forkyndelse af Messias

Dette var et klart og entydigt budskab, der kunne bringes tilbage til Sanhedrin. Johannes’ ord kunne ikke gælde nogen anden end den lovede Frelser. Messias var iblandt dem! Med forbløffelse stirrede præsterne og rådsherrerne rundt omkring i håb om at opdage ham, som Johannes havde talt om; men han kunne ikke skelnes i menneskemængden.JSL 87.1

Da Johannes ved Jesu dåb pegede på ham som Guds Lam, faldt der nyt lys over Messias’ gerning. Profetens tanker var rettet mod Esajas’ ord: “Som et lam, der føres til slagtning.” ^{4Es 53,7} I ugerne, der fulgte, havde Johannes med fornyet interesse studeret profetierne og læren om offertjenesten. Han skelnede ikke klart mellem de to sider af Kristi gerning: — som et lidende offer og som en sejrende konge — men han forstod, at hans komme havde en dybere betydning, end præsterne og folket havde fattet. Da han så Jesus blandt skarerne ved hans tilbagekomst fra ørkenen, ventede han tillidsfuldt på, at Jesus på en eller anden måde skulle tilkendegive sin virkelige natur. Næsten utålmodigt ventede han på at høre Frelseren bekendtgøre sin mission, men der blev ikke sagt et eneste ord og ikke givet noget tegn. Jesus reagerede ikke på Døberens bebudelse af ham, men blandede sig med Johannes’ disciple uden at give noget ydre bevis på sin særlige gerning, og uden at foretage sig noget for at gøre sig bemærket.JSL 87.2

Næste dag ser Johannes Jesus komme. Med Guds herligheds lys hvilende over sig rækker profeten sine hænder frem og siger: “Se. dér er Guds lam, som bærer verdens synd. Det er om ham, jeg har sagt: Efter mig kommer der en mand, som er kommet forud for mig, for han var til før mig. Jeg kendte ham ikke, men for at han skal åbenbares for Israel, derfor er jeg kommet og døber med vand. … Jeg så Ånden dale ned fra himlen som en due, og den blev over ham. Jeg kendte ham ikke, men han, som har sendt mig for at døbe med vand, han sagde til mig: Det er ham, du ser Ånden dale ned over og blive over, der døber med Helligånden. Jeg har set det, og jeg har aflagt det vidnesbyrd, at han er Guds søn.”JSL 87.3

Var dette Kristus? Med ærefrygt og undren betragtede folket ham, som lige var blevet erklæret for at være Guds Søn. De havde følt sig dybt bevægede ved Johannes’ ord. Han havde talt til dem i Guds navn. Dag efter dag havde de lyttet til ham, mens han dadlede deres synder, og for hver dag blev deres overbevisning om, at han var udsendt fra Himmelen, stærkere og stærkere. Men hvem var mon denne, som var større end Johannes Døber? I hans klædedragt og fremtoning var der ingen tegn på rang. Han var tilsyneladende et helt almindeligt menneske, klædt som de selv i de fattiges ydmyge tøj.JSL 87.4

Der var nogle i skaren, som ved Kristi dåb havde set den guddommelige herlighed, og som havde hørt Guds Røst. Men siden dengang var der sket en stor forandring med Frelserens udseende. Ved hans dåb havde de set hans ansigt stråle af Guds herligheds lys; nu, hvor han var bleg, træt og udmattet, var han ikke blevet genkendt af andre end profeten Johannes.JSL 88.1

Men da folket betragtede ham, så de et ansigt, hvor guddommelig medfølelse var blandet med bevidstheden om magt. Hvert øjekast, hvert ansigtstræk vidnede om ydmyghed og gav udtryk for usigelig kærlighed. Han syntes at være omgivet af en atmosfære af åndelig påvirkning. Skønt hans væremåde var blid og fordringsløs, virkede han på andre mennesker med en følelse af skjult kraft, som dog ikke helt lod sig skjule. Var dette mon den mand, som Israel så længe havde ventet på?JSL 88.2

Jesus kom i fattigdom og ydmyghed for at kunne være vort eksempel, såvel som vor Frelser. Hvis han var trådt frem i kongelig pragt, hvordan kunne han så have lært andre ydmyghed? Hvordan skulle han så have kunnet forkynde sådanne bidende sandheder som i Bjergprædikenen? Hvor havde håbet for de ringe i samfundet været, hvis Jesus var kommet for at bo som konge blandt mennesker?JSL 88.3

For den store mængde syntes det imidlertid umuligt, at han, som var blevet udpeget af Johannes, skulle have nogen forbindelse med deres ophøjede forventninger. Derfor blev mange skuffede og meget forvirrede.JSL 88.4

De ord, som præsterne og rabbinerne sådan ønskede at høre: at Jesus nu ville genoprette riget for Israel, var ikke blevet udtalt. Det var en sådan konge, de havde ventet på og spejdet efter; det var en sådan konge, de var rede til at modtage. Men én, som søgte at oprette et rige med retfærdighed og fred i deres hjerter, ham ville de ikke tage imod.JSL 88.5