Judas viser ansigt

Hun havde forsøgt at undgå at blive bemærket, og det kunne måske også være foregået i ubemærkethed, men olien fyldte rummet med sin duft og røbede hendes handling for alle de tilstedeværende. Judas betragtede den med det største mishag. I stedet for at afvente, hvad Kristus ville sige, gav han sig til at hviske sine beklagelser til de nærmest siddende, idet han bebrejdede Kristus, at han fandt sig i en sådan ødselhed. På udspekuleret vis kom han med hentydninger, som rimeligvis ville vække mishag.JSL 402.2

Judas tog sig af disciplenes pengesager, og af deres lille beholdning havde han hemmeligt taget til eget brug og således formindsket deres pengebeholdning til en ubetydelighed. Han var ivrig efter at alt, hvad han kunne få fat i, blev lagt i pungen. Der blev ofte brugt af midlerne i pungen til at hjælpe de fattige, og når der blev købt noget, som Judas ikke fandt nødvendigt, plejede han at sige, at det var spild af penge og spørge, hvorfor pengene ikke blev lagt i den pung til de fattige, som han stod for. Nu var Marias handling en så markant modsætning til hans selviskhed, at han måtte skamme sig; og som sædvanlig prøvede han at finde et værdigt motiv for sine indvendinger mod hendes gave. Han henvendte sig til disciplene og sagde: “‘Hvorfor er denne olie ikke blevet solgt for tre hundrede denarer og givet til de fattige?’ Det sagde han ikke, fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en tyv; han var nemlig den, der stod for pengekassen, og han stak noget til side af det, der blev lagt i den” Judas følte ikke noget for de fattige. Hvis Marias olie var blevet solgt, og udbyttet var kommet i hans besiddelse, ville det ikke være kommet de fattige til gode.JSL 402.3

Judas havde høje tanker om sine egne administrative evner. Som pengeansvarlig følte han sig højt hævet over sine meddisciple, og han havde fået overbevist dem om det samme. Han havde vundet deres tillid og havde en stærk indflydelse på dem. Hans foregivne medfølelse med de fattige narrede dem, og hans snedige hentydninger fik dem til at betragte Marias hengivenhed med mistillid. Nu blev der mumlet rundt om bordet: “Hvorfor ødsle sådan? Denne olie kunne jo være solgt for mange penge og givet til de fattige.”JSL 402.4