Kristen vidnetjeneste
Med kaldelsen af Johannes, Andreas, Simon, Filip og Nathanael begyndte grundlæggelsen af den kristne kirke. Johannes sendte to af sine disciple hen til Kristus. Derpå fandt Andreas, den ene af dem, sin broder og kaldte ham hen til Frelseren. Så blev Filip kaldet, og han gik hen for at lede efter Nathanael. Disse eksempler burde lære os vigtigheden af personlige anstrengelser, af direkte at henvende os til vore slægtninge, venner og naboer. Der fines mennesker, der livet igennem har hævdet at kende Kristus, men som aldrig personligt har bestræbt sig for at føre blot et eneste menneske til Frelseren. De overlader hele arbejdet til præsten. Han kan også være meget kvalificeret til sit kald, men han kan ikke udrette det, som Gud har overladt menighedens medlemmer.JSL 90.6
Der findes mange, som har brug for kærlige kristne menneskers hjælp. Mange er gået til grunde, skønt de kunne være blevet frelst, hvis deres naboer, ganske almindelige mænd og kvinder, havde gjort sig personlige anstrengelser for deres skyld. Mange mennesker venter på en personlig henvendelse. I vor egen familie, i nabolaget og i den by, hvor vi lever, er der arbejde for os at gøre som missionærer for Kristus. Hvis vi er kristne, vil dette arbejde være en glæde for os. Aldrig så snart er et menneske blevet omvendt, før der i det fødes en trang til at lade andre vide, hvilken dyrebar ven det har fundet i Jesus. Den frelsende og helliggørende sandhed kan ikke låses inde i dets hjerte.JSL 91.1
Alle, der har viet sig til Gud, kan bringe lyset til andre. Gud gør dem til sine hjælpere for at meddele andre sin nådes rigdomme. Hans forjættelse lyder sådan: “Jeg sender velsignelse over dem, hvor de bor rundt om min høj, og jeg lader regnen falde til rette tid, en regn til velsignelse.” JSL 91.2
Filip sagde til Nathanael: “Kom og se!” Han opfordrede ham ikke til at godkende en andens vidnesbyrd, men til selv at se Kristus. Nu, hvor Jesus er steget op til Himmelen, er hans disciple hans stedfortrædere blandt mennesker, og en af de mest effektive måder at vinde mennesker til ham er at være et godt eksempel på hans karakter i vort daglige liv. Vor indflydelse på andre afhænger ikke så meget af, hvad vi siger, men af, hvordan vi er. Mennesker kan bekæmpe og trodse vor logik; de kan modstå vore opfordringer; men et liv i uselvisk kærlighed er et argument, de ikke kan modsige. En konsekvent livsform, karakteriseret ved Kristi ydmyghed, er en magtfaktor i verden.JSL 91.3
Kristi undervisning var udtryk for en fast overbevisning og erfaring, og de, som lærer af ham, bliver lærere efter det guddommelige mønster. Guds ord talt af et menneske, som selv er blevet helliggjort ved det, har en livgivende kraft, som gør det tiltrækkende for dem, der lytter, og overbeviser dem om, at det er en levende realitet. Når et menneske har taget imod sandheden af kærlighed til den, vil det manifestere dette ved sit overtalende væsen og sin stemmes klang. Det beretter, hvad det selv har hørt, set og klaret ved livets ord, for at andre kan gøre følgeskab gennem kendskabet til Kristus. Et vidnesbyrd fra læber, berørt af en levende glød fra alteret, er sandhed for det modtagelige sind og virker helliggørende på karakteren.JSL 91.4
Og den, som søger at bringe lys til andre, vil selv modtage en velsignelse. “Den gavmilde får selv stillet sin sult, den, der giver andre at drikke, får selv stillet sin tørst.” Gud kunne have nået sit mål med at frelse syndere uden vor hjælp, men for at vi skal kunne udvikle en karakter som Kristi karakter, må vi deltage i hans arbejde. For at få del i hans glæde — glæden ved at se syndere blive frelst ved hans offer — må vi tage del i hans bestræbelser for at frelse dem.JSL 91.5
Natanaels første udtryk for sin tro, så helt, alvorligt og oprigtigt, frydede Jesus. Og han “sagde til ham: ‘Tror du, fordi jeg sagde til dig, at jeg så dig under figentræet? Du skal få større ting at se end det.’” Frelseren så med glæde frem til sin gerning med at prædike det glade budskab for de sagtmodige, med at læge de sønderknuste og forkynde frihed for dem, som var fanget af Satan. Ved tanken om de dyrebare velsignelser, han havde bragt til mennesker, tilføjede Jesus: “Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal se himlen åben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.”JSL 92.1
Her siger Kristus i virkeligheden: Ved Jordans bredder blev Himlen åbnet, og Ånden dalede som en due ned over mig. Det, der skete, var blot et tegn på, at jeg er Guds Søn. Hvis I tror på, at det er sådan, så skal jeres tro få nyt liv. I vil se, at Himmelen er åbnet og aldrig mere skal lukkes. Jeg har åbnet Himmelen for jer. Guds engle stiger op og bringer bønnerne fra de nødlidende og ulykkelige til vor himmelske Fader og stiger atter ned med velsignelse og håb, mod, hjælp og liv til menneskebørnene.JSL 92.2
Guds engle er altid i bevægelse fra jorden til Himmelen og fra Himmelen til jorden. Kristi mirakler for de syge og lidende blev til ved Guds kraft formidlet af englene. Og det er gennem Kristus, formidlet af hans himmelske sendebud, at enhver velsignelse fra Gud når os. Ved at blive menneske forener vor Frelser sine og Adams faldne sønners og døtres interesser, mens han med sin guddommelighed holder fast ved Guds trone. Således er Kristus mellemledet i menneskets forbindelse med Gud og Guds forbindelse med mennesket.JSL 92.3