Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Jesu liv

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    I forhør hos Pilatus

    Pilatus gennemskuede deres hensigter. Han troede ikke på, at fangen havde konspireret mod regeringen. Hans sagtmodige og beskedne optræden passede overhovedet ikke til anklagen. Pilatus var overbevist om, at der var tale om en sammensværgelse for at tilintetgøre en uskyldig mand, der stod de jødiske stormænd i vejen. Han vendte sig mod Jesus og spurgte ham: “Er du jødernes konge?” Frelseren svarede: “Du siger det selv.” Og mens han talte, lyste hans ansigt op, som om en solstråle skinnede på det.JSL 527.4

    Da de hørte hans svar, kaldte Kajfas og hans ledsagere Pilatus til vidne på, at Jesus havde tilstået den forbrydelse, han var anklaget for. Med høje råb forlangte præster, skriftkloge og rådsherrer ham dømt til døden. Råbene blev gentaget af mængden, og larmen var øredøvende. Pilatus blev forvirret. Da han så, at Jesus ikke gjorde mine til at svare sine anklagere, sagde Pilatus til ham: “Siger du ikke noget? Hør hvor de anklager dig!« Men Jesus svarede ikke mere.”JSL 527.5

    Stående bag Pilatus og synlig for alle i retten hørte Kristus skældsordene; men han svarede ikke et ord på alle de falske beskyldninger imod sig. Hele hans fremtræden tilkendegav, at han var sig sin uskyld bevidst. Han stod uberørt af de bølger af raseri, der slog sammen om ham. Det var, som om de tunge brådsøer af vrede, der tårnede sig højere og højere op som bølgerne i det larmende hav, slog sammen over ham uden at røre ham. Han stod tavs, men hans tavshed sagde alt. Den var som et lys, der skinnede ud fra hans indre.JSL 527.6

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents