Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Jesu liv

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Ved forklarelsens bjerg

    Ved bjergets fod havde en stor flok samlet sig, ført derhen af de disciple, der var blevet tilbage, men som vidste, hvor Jesus var gået hen. Da Frelseren nærmede sig, pålagde han sine tre ledsagere at tie med det, de havde været vidne til, idet han sagde: “Fortæl ikke nogen om dette syn, før Menneskesønnen er opstået fra de døde.” Denne åbenbaring, som disciplene havde oplevet, skulle de overveje i deres egne hjerter og ikke fortælle derom vidt og bredt. At fortælle om den til skarerne ville kun vække latter eller unødig forundring. Og selv de ni apostle ville ikke forstå denne begivenhed før efter Kristi opstandelse. Hvor langsomt opfattende selv de tre udvalgte disciple var, ser man af den kendsgerning, at de til trods for alt, hvad Kristus havde fortalt om, hvad der skulle ske ham, alligevel drøftede indbyrdes, hvad det ville sige at opstå fra de døde. Dog bad de ikke Jesus om nogen forklaring. Hans ord med hensyn til fremtiden havde fyldt dem med sorg. De søgte ikke nogen yderligere åbenbaring af det, som de helst ville tro aldrig skulle ske.JSL 308.2

    Da folket på sletten fik øje på Jesus, løb de ham i møde og hilste ham med udtryk for både ærbødighed og glæde. Dog opdagede hans skarpe blik, at de var kommet i store vanskeligheder. Disciplene så bekymrede ud. Der var lige sket noget, som havde forvoldt dem en bitter skuffelse og ydmygelse.JSL 308.3

    Mens de ventede ved bjergets fod, havde en far bragt sin søn hen til dem, for at de skulle befri ham for en ånd, som plagede ham og gjorde ham stum. Jesus havde givet disciplene magt til at uddrive urene ånder, da han sendte de tolv ud for at prædike i hele Galilæa. Når de handlede i fast tro, havde de onde ånder adlydt deres befaling. Nu bød de i Kristi navn den onde ånd forlade sit offer, men ånden spottede dem blot ved en ny demonstration af sin magt. Disciplene, som ikke var i stand til at redegøre for deres nederlag, følte, at de bragte skam over både sig selv og deres Mester. Og der var skriftkloge i mængden, som straks benyttede lejligheden til at ydmyge dem. De trængte sig ind på disciplene og overøste dem med spørgsmål for at bevise, at de og deres Mester var bedragere. De skriftkloge erklærede triumferende, at der her var en ond ånd, som hverken disciplene eller Kristus selv kunne overvinde. Folket var tilbøjeligt til dele de skriftkloges holdning, og en følelse af foragt og hån var ved at få overhånd i skaren.JSL 308.4

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents