Føres til Herodes

Pilatus overgav atter Jesus til soldaterne, og omgivet af hån og fornærmelser fra mængden blev han i hast ført til Herodes’ palads. “Herodes blev meget glad for at se Jesus.” Han havde aldrig tidligere truffet Frelseren, men “han havde længe gerne villet møde ham, fordi han havde hørt om ham, og han håbede at se ham gøre et tegn.” Denne Herodes var ham, hvis hænder var plettet af blodet fra Johannes Døber. Da Herodes første gang hørte om Jesus, blev han forskrækket og sagde: “Den Johannes, jeg har halshugget, han er stået op!” ^{3Mark 6,16} “Derfor virker disse kræfter i ham.” ^{4Matt 14,2} Alligevel ville Herodes gerne se Jesus. Nu var der lejlighed til at frelse denne profets liv, og kongen håbede for altid at slippe af med mindet om det blodige hoved, der var blevet bragt ham på et fad. Han ønskede også at få sin nysgerrighed tilfredsstillet og mente, at hvis Kristus blev stillet over for muligheden for frifindelse, så ville han gøre alt, hvad man bad ham om.JSL 529.4

En stor forsamling af præsterne og de ældste havde ledsaget Kristus til Herodes, og da Frelseren blev ført ind, fremførte disse værdige herrer ophidset og i munden på hinanden deres beskyldninger imod ham. Men Herodes tog ikke meget hensyn til deres anklager. Han befalede stilhed, fordi han ville have lejlighed til at udspørge Kristus. Han befalede, at lænkerne skulle tages af Kristus, og anklagede herved samtidig hans fjender for at have behandlet ham grusomt. Han betragtede medfølende verdens Frelsers stille og afklarede ansigt og så kun visdom og renhed deri. Han var lige som Pilatus overbevist om, at Kristus var blevet anklaget på grund af ondskab og skinsyge.JSL 529.5