“Ung vin på nye sække”
I fortsættelse af sit svar til Johannes’ disciple fortalte Jesus en lignelse og sagde: “Ingen sætter en lap af ukrympet stof på en gammel kappe; for så river den nye lap det gamle i stykker, og hullet bliver værre.” Johannes Døbers budskab skulle ikke sammenblandes med tradition og overtro. Et forsøg på at sammenblande farisæernes komediespil med Johannes’ gudsfrygt ville kun gøre kløften mellem dem endnu tydeligere.JSL 192.1
Heller ikke principperne for Kristi lære lod sig forene med farisæernes skikke. Kristus skulle ikke udfylde den kløft, der var skabt ved Johannes’ undervisning. Han ville gøre adskillelsen mellem det gamle og det nye endnu tydeligere. Jesus anskueliggjorde dette ved at sige: “Ingen fylder ung vin på gamle lædersække; for så sprænger vinen sækkene, og både vin og sække ødelægges.” De læderflasker, der blev brugt som beholdere for den nye vin, blev efter nogen tid tørre og skøre og var da uegnede til at genanvendes. Med denne velkendte lignelse illustrerede Jesus de jødiske lederes tilstand. Præster og skriftkloge og rådsherrer var groet fast i en rutine af ceremonier og traditioner. Deres hjerter var blevet indskrumpede ligesom de indtørrede lædersække til vin, som han havde sammenlignet dem med. Så længe de følte sig tilfredse med en lovmæssig religion, var det umuligt for dem at tilegne sig Himmelens levende sandhed. De mente, at deres egen retfærdighed var fuldt ud tilstrækkelig, og ønskede ikke, at der skulle føres noget nyt element ind i deres gudsdyrkelse. De betragtede ikke Guds kærlighed til menneskene som uforskyldt. De opfattede den som deres egen fortjeneste som følge af deres gode gerninger. Den tro, som arbejder af kærlighed og renser hjertet, kunne ikke forbindes med farisæernes religion, der var bygget op af ceremonier og menneskers påbud. Bestræbelser på at forene Jesu lære med den etablerede religion ville være forgæves. Guds levende sandhed ville som den gærende vin sprænge de farisæiske traditioners gamle, hentørrede læderflasker.JSL 192.2
Farisæerne mente, de var for kloge til at behøve belæring, for retfærdige til at trænge til frelse og for højt ærede til at behøve den ære, der kommer fra Kristus. Frelseren vendte sig bort fra dem for at finde andre, der vil tage imod Himmelens budskab. I de uoplyste fiskere, i tolderen på markedspladsen, i den samaritanske kvinde, i den almindelige befolkning, som med glæde hørte på ham, fandt han sine “nye flasker til den nye vin”. De hjælpere, som kan bruges i evangeliets tjeneste, er de, som med glæde tager imod det lys, Gud sender dem. Disse er hans medarbejdere i arbejdet med at delagtiggøre verden i budskabet om sandheden. Hans folk skal blive som nye læderflasker, og han vil fylde dem med ny vin.JSL 192.3
Skønt Kristi lære blev omtalt som den nye vin, var den ikke en ny lære, men en åbenbaring af det, som var blevet sagt fra begyndelsen. Men for farisæerne havde Guds sandhed mistet sin oprindelige betydning og skønhed.JSL 192.4
For dem var Kristi lære ny i næsten enhver henseende, og den blev hverken genkendt eller anerkendt.JSL 193.1
Jesus påpegede den falske læres magt til at ødelægge værdsættelsen af og ønsket om sandheden. Han sagde: “Ingen, som har drukket gammel vin, vil have en ung, for han siger: Den gamle er bedst.” Al den sandhed, der var blevet givet verden af patriarkerne og profeterne, strålede frem i ny skønhed gennem Jesu ord. Men de skriftkloge og farisæerne nærede ikke noget ønske om at få den dyrebare nye vin. Før deres liv var blevet befriet for de gamle overleveringer, skikke og handlinger, havde de ikke plads i sind eller tanke for Kristi lære. De klamrede sig til de døde skikke og vendte sig bort fra den levende sandhed og Guds kraft.JSL 193.2
Det var dette, som blev til jødefolkets ødelæggelse, og det vil blive til ødelæggelse for mange mennesker i vor egen tid. Tusinder begår den samme fejltagelse som de farisæere, Kristus dadlede ved Matthæus’ gæstebud. Hellere forkaster mange den sandhed, der kommer fra lysenes Fader, end de opgiver en yndet ide eller aflægger et holdningsidol. De stoler på sig selv, har tillid til deres egen klogskab og er ikke klar over deres åndelige fattigdom. De føler sig sikre på at blive frelst på en eller anden måde med et eller andet vigtigt arbejde. Når det går op for dem, at der ikke er mulighed for at påvirke opgaven via deres eget jeg, forkaster de den tilbudte frelse.JSL 193.3
En lovmæssig religion kan aldrig føre mennesker til Kristus, for det er en religion uden kærlighed og uden Kristus. Faste og bøn, som udøves i selvretfærdighedens ånd, er en vederstyggelighed for Gud. Den højtidelige menighedsforsamling, de rutinemæssige religiøse ceremonier, den ydre ydmyghed, det ærefrygtindgydende offer forkynder, at den, som udøver dette, betragter sig selv som retfærdig og værdig til himmelen; men det er alt sammen bedrag. Vore egne gerninger kan aldrig sikre os frelsen.JSL 193.4
Som det var på Kristi tid, sådan er det også nu. Farisæerne kendte ikke selv deres åndelige fattigdom. Til dem lyder budskabet: “Siden du siger: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet, og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig, så råder jeg dig til hos mig at købe guld, der er lutret i ild, for at du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, for at din nøgenheds skam ikke skal ses.” Tro og kærlighed er det guld, som er lutret i ild. Men for mange er guldet blevet mat, og den rige skat er gået tabt. For dem er Kristi retfærdighed som en ubrugt klædning, en uberørt kilde. Til dem siges der: “Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed. Husk derfor på, hvorfra du er faldet, og omvend dig, og gør de gerninger, du først gjorde; ellers kommer jeg over dig og flytter din lysestage fra dens plads, hvis ikke du omvender dig.” JSL 193.5
“Mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd, et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud.” Et menneske må være renset for sit eget jeg, før det i ordets fulde betydning kan blive en troende kristen. Når mennesket har formegtet sig selv, kan Herren g re det til en ny skabning. Nye heder:xekke kan indeholde den nye vin. Kristi berlighed vil indgyde den troende nyt liv. Kristi karakter vil abenbare sig i den, som ser hen til vor tros banebryder og fuldender.JSL 193.6