Messiasprofetierne hans vigtigste studium

Med benovelse, men fuld af fryd, ledte han i de profetiske bogruller efter forudsigelserne om Messias’ komme, den forjættede sæd, der skulle knuse slangens hoved; Silo, den “Freds Fyrste,” ^7text der skulle vise sig, før en konge holdt op med at herske på Davids trone. Nu var tiden kommet. En romersk hersker sad i paladset på Zions bjerg. Ifølge Herrens sikre ord var Kristus allerede født.JSL 62.4

Ved dag og ved nat granskede han Esajas’ betagende skildringer af Messias’ herlighed, kvisten af Isajs stub, en konge, der skulle herske med retfærdighed, som “fælder retfærdig dom over landets hjælpeløse,” ^{8Es 11,4} og er “som læ for vind, … som skyggen fra en vældig klippe i et udtørret land.” ^{9Es 32,2} Israel skulle ikke længere kaldes “Den Forladte,” og landet heller ikke “Den Forstødte,” men Herren ville selv kalde det “Elsket” og landet for “Hustru” ^{8Es 62,4}. Dette herlige syn optog Johannes i hans ensomhed.JSL 62.5

Han betragtede Kongen i al hans skønhed og glemte sig selv. Han betragtede hellighedens majestæt og følte sig selv utilstrækkelig og uværdig. Han var rede til at træde frem som Himmelens sendebud, der ikke var respekteret af mennesker, fordi han havde skuet den Guddommelige. Han kunne stå rank og uden frygt over for jordiske herskere, fordi han havde bøjet sig dybt for kongernes Konge.JSL 63.1

Johannes forstod ikke fuldt ud betydningen af Messias’ kongerige. Han så hen til, at Israel skulle befries fra jordiske fjender; men hans største forhåbninger gjaldt en konge, der skulle herske med retfærdighed og genoprette Israel som et helligt folk. Han troede på, at profetien, der lød ved hans fødsel, ville gå i opfyldelse: “og huske på sin hellige pagt … at fri os fra vore fjenders hånd og give os at tjene ham uden frygt i fromhed og retfærdighed for hans åsyn alle vore dage”.JSL 63.2

Han så sit folk, vildledte, selvtilfredse og sovende i deres synd. Han længtes efter at ruske dem op til et mere helligt liv. Det budskab, som Gud havde betroet ham at bringe, skulle jage dem op af deres sløvhed og få dem til at ryste over deres store ondskab. Før evangeliets sæd kunne slå rod, måtte hjerternes jordbund pløjes op. Før de kunne søge lægedom hos Jesus, måtte de vækkes for at kunne se faren ved syndens sår.JSL 63.3