Der står skrevet
Men han havde kun et eneste svar til enhver fristelse: “Der står skrevet!” Det var sjældent, han dadlede nogle af sine brødres forsyndelser, men han havde et ord fra Gud at sige til dem. Tit blev han beskyldt for at være en kujon, fordi han ikke ville gøre fælles sag med dem i en eller anden forbudt handling; men hans svar lød: “Der står skrevet: ‘At frygte Herren, det er visdom, at holde sig fra det onde er indsigt.’” JSL 54.2
Der var nogle, der søgte hans selskab, fordi de følte fred i hans nærværelse; men mange undgik ham, fordi de følte hans pletfrie liv som en irettesættelse. Hans unge kammerater tilskyndede ham til at handle på samme måde som de selv. Han var kvik og munter; de kunne lide at være sammen med ham og nød hans tankevækkende ord, men de blev utålmodige over hans skrupler og kaldte ham snæversynet og snerpet. Jesus svarede: “Der står skrevet: ‘Hvorledes holder den unge sin sti ren? Ved at følge dine ord.’ ‘Jeg gemmer dit ord i mit hjerte for ikke at synde imod dig.’” JSL 54.3
Mange gange spurgte man ham: “Hvorfor vil du absolut være så mærkværdig, så vidt forskellig fra andre?” Han sagde: “Der stå skrevet ‘Lykkelig den, hvis færd er fuldkommen, og som vandrer efter Herrens lov. Lykkelig den, der overholder hans formaninger og søger ham af hele sit hjerte. Han gør ikke uret, men vandrer ad hans veje.’” JSL 54.4
Når man spurgte ham, hvorfor han ikke tog del i den lystighed, som de unge i Nazaret dyrkede, sagde han: “Der står skrevet: ‘Jeg glæder mig over at følge dine formaninger som over alverdens rigdom. Jeg grunder over dine forordninger og har dine veje for øje. Jeg opmuntres ved dine love og glemmer ikke dine ord.’” JSL 54.5
Jesus kæmpede ikke for sine rettigheder. Ofte blev hans arbejde gjort unødvendig strengt, fordi han var så villig og aldrig beklagede sig. Men alligevel svigtede han ikke eller tabte modet. Han var hævet over disse vanskeligheder, som om han levede i lyset fra Guds ansigt. Han tog ikke til genmæle, når han blev dårligt behandlet, men tålte krænkelser med tålmodighed.JSL 55.1
Atter og atter spurgte man ham: “Hvorfor finder du dig dog i en så ondskabsfuld behandling, og endog af dine egne brødre?” Han sagde: “Der står skrevet: ‘Min søn, glem ikke min belæring, lad dit hjerte holde mine bud; for et langt liv og mange leveår og stor lykke giver de dig. Lad ikke troskab og sandhed slippe dig af hænde, bind dem om din hals, skriv dem på dit hjertes tavle; så vinder du yndest og klogskab i Guds og menneskers øjne.’” JSL 55.2
Fra den tid, Jesu forældre fandt ham i templet, var hans veje uforståelige for dem. Han ville aldrig indlade sig i ordstrid, men hans eksempel rummede en bestandig lære. Han virkede som en, der var udvalgt til noget særligt. Sine lykkeligste timer havde han, når han var alene med naturen og med Gud. Når som helst det lod sig gøre, forlod han det sted, hvor han plejede at arbejde, for at vandre ud i markerne, for at søge stilhed i de grønne dale, for at have samvær med Gud på bjergskråningen eller blandt skovens træer. Tidligt om morgenen kunne man ofte finde ham dybt eftertænksom på et eller andet ensomt sted, læsende i Skrifterne eller i bøn. Fra disse stille timer vendte han hjem for at genoptage sine pligter og være et forbillede på tålmodigt arbejde.JSL 55.3