Sandhedens forkyndere

En tjener står ikke over sin herre. Himmelens Konge blev kaldt Beelzebul, og hans disciple vil på samme måde blive fremstillet forkert. Men hvad faren end består i, så skal Kristi disciple vedkende sig deres principper. De skal med foragt afvise hemmeligholdelse. De kan ikke forblive neutrale, indtil de har sikkerhed for, at de uden risiko kan bekende sandheden. De er sat som vægtere, der skal advare mennesker om deres risiko. Den sandhed, de har modtaget fra Kristus, skal gives videre til alle, frit og åbent. Jesus sagde: “Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene.”JSL 253.4

Jesus selv købte aldrig fred ved et kompromis. Han var opfyldt af kærlighed til hele menneskeslægten, men han var aldrig overbærende over for deres synder. Han var alt for meget deres ven til at forholde sig tavs, mens de fulgte en kurs, der ville virke ødelæggende på deres sjæle; de sjæle han havde købt med sit eget blod. Han arbejdede for, at mennesket skulle være ærligt over for sig selv og ærligt over for sine højere, evige interesser. Kristi tjenere er kaldet til den samme opgave, og de bør passe på, at de ikke giver køb på sandheden, når de søger at undgå uenighed. De bør “stræbe efter det, der tjener freden.” ^{11 Rom 14,19} Men virkelig fred kan aldrig opnås ved at gå på kompromis. Og intet menneske kan være tro mod sine principper uden at vække modstand. Der vil blive opponeret mod en åndelig kristendom af ulydighedens børn. Men Jesus sagde til sine disciple: “Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel.” De, som er tro mod Gud, behøver ikke at frygte for menneskers magt eller for Satans fjendskab. Det evige liv er sikret dem ved Kristus. Deres eneste frygt skulle være at komme til at svigte sandheden og dermed den tillid, som Gud i sin nåde har vist dem.JSL 253.5

Det er Satans gerning at fylde menneskers sind med tvivl. Han får dem til at betragte Gud som en streng dommer. Han frister dem til at synde og til derefter at betragte sig selv som alt for usle til at komme til deres himmelske Fader eller vække hans medfølelse. Herren forstår alt dette. Jesus forsikrer sine disciple om Guds medfølelse i deres nød og svaghed. Der lyder ikke et suk, der lides ikke en smerte, og ingen sorg piner sjælen, uden at det giver genklang i Faderens hjerte.JSL 254.1