Et talende symbol

Forbandelsen af figentræet var en lignelse udført i praksis. Dette ufrugtbare træ, der skiltede med sit pralende løv lige i ansigtet på Jesus, var et symbol på det jødiske folk. Frelseren ønskede at gøre det helt klart for sine disciple, hvad der var årsag til Israels kommende undergang, og at det var helt sikkert, at den ville komme. Af denne grund tildelte han træet moralske egenskaber og gjorde det til fortolker af den guddommelige sandhed. Jøderne udskilte sig tydeligt fra alle andre folkeslag ved at hævde deres troskab mod Gud. De var blevet særligt udvalgt af ham, og de gjorde krav på retfærdighed frem for alle andre folk. Men de var blevet fordærvede af kærlighed til verden og pengebegær. De pralede af deres viden, men de var uvidende om Guds krav og var fulde af hykleri. Ligesom det ufrugtbare træ bredte de deres pralende grene ud, overdådige at se på og skønne for øjet, men de kastede “ikke andet end blade” af sig. Den jødiske religion med sit pragtfulde tempel, sine hellige altre, sine mitra klædte præster og imponerende ceremonier var i sandhed smuk udadtil, men der manglede ydmyghed, kærlighed og godgørenhed.JSL 420.1

Ingen af træerne i figenhaven bar frugt; men de bladløse træer gav ingen forventninger og ingen skuffelse. Disse træer var et billede på hedningerne. De var lige så blottede for gudsfrygt som jøderne, men de foregav ikke at tjene Gud. De pralede ikke af, hvor gode de var. De var blinde for Guds gerninger og veje. For dem var figentiden endnu ikke kommet. De ventede stadig på en dag, der ville bringe dem lys og håb. Jøderne, der havde modtaget større velsignelser fra Gud, måtte stå til regnskab for deres misbrug af disse gaver. De privilegier, som de pralede af, gjorde kun deres skyld større.JSL 420.2

Jesus var kommet sulten hen til figentræet for at finde føde. Sådan var han også kommet til Israel, i forventning om hos dem at finde retfærdighedens frugter. Han havde ødslet sine gaver på dem, for at de skulle bære frugt til velsignelse for verden. Enhver mulighed og ethvert privilegium var blevet tildelt dem, og til gengæld søgte han hos dem sympati for og medvirken i sit arbejde med nåden. Hos dem længtes han efter at finde selvopofrelse og medfølelse, tjenstiver for Gud og en stærk længsel efter at frelse deres medmennesker. Hvis de havde holdt Guds lov, ville de have udført det samme uselviske arbejde som Kristus; men kærlighed til Gud og mennesket var formørket af stolthed og selvtilfredshed. De bragte ødelæggelse over sig selv ved at nægte at tjene andre. De sandhedens skatte, som Gud havde givet dem, gav de ikke videre til verden. Af det ufrugtbare træ kunne de aflæse både deres synd og dens straf. Som det stod der, visnet under Frelserens forbandelse, afsvedet og udtørret helt ned i roden, viste figentræet, hvad der ville blive af det jødiske folk, når Guds nåde blev taget fra dem. Fordi de nægtede at videregive velsignelsen, ville de ikke mere modtage den. “Ødelæggelsen kommer over dig, Israel,” siger Herren, “hvem kommer dig til hjælp?” ^{8Hos 13,9}JSL 420.3

Denne advarsel gælder for alle tider. Den handling, Kristus udførte, da han forbandede træet, som var skabt ved hans egen magt, skal betragtes som en advarsel til alle menigheder og alle kristne. Ingen kan leve efter Guds lov uden at tjene andre. Men der er mange, der ikke udlever Kristi barmhjertige, uselviske liv. Mange, der tror, de er gode kristne, forstår ikke, hvad det vil sige at tjene Gud. De planlægger og studerer, som det passer dem selv. De handler kun efter deres eget forgodtbefindende. Kun den tid, hvor de kan samle sammen til sig selv, er værdifuld for dem. Sådan er deres målsætning i alle livets forhold. De tjener ikke andre, men kun sig selv. Gud skabte dem til at leve i en verden, hvor der skulle udføres uegennyttigt arbejde. Han tilsigtede, at de skulle hjælpe deres medmennesker på alle mulige måder. Men jeg'et er blevet så stort, at de ikke kan se noget andet. De har ingen føling med menneskeheden. De, som således lever for sig selv, ligner figentræet, der så ud til at være meget værdifuldt, men som ikke bar frugt. De overholder den ydre gudsdyrkelse, men uden anger og tro. De hævder at ære Guds lov, men de mangler lydighed. De taler, men handler ikke. I dommen, der blev afsagt over figentræet, viser Kristus tydeligt, hvor han hader dette tomme hykleri. Han siger, at den, som synder åbenlyst, er mindre skyldig end den, der foregiver at tjene Gud, men som ikke handler derefter.JSL 421.1