Opdraget og undervist efter bibelsk princip

Med stor alvor fulgte Jesu mor udviklingen af hans evner, og hun så fuldkommenhedens præg i hans karakter. Med fryd søgte hun at opmuntre dette opvakte, modtagelige sind. Ved Helligåndens hjælp fik hun visdom til at samarbejde med de himmelske kræfter om udviklingen af dette barn, der alene kunne gøre krav på Gud som sin Fader.JSL 38.4

Fra de tidligste tider havde de trofaste i Israel draget stor omsorg for undervisning af ungdommen. Herren havde påbudt, at børnene, lige fra de var ganske små, skulle belæres om hans godhed og hans storhed, ganske særligt som den åbenbarede sig i hans lov og viste sig gennem Israels historie. Sang og bøn og Skriftens lærdomme skulle tilpasses efter den begyndende forståelse. Fædre og mødre skulle lære deres børn, at Guds lov er et udtryk for hans karakter, og at de, når de tog imod lovens principper i deres hjerte, fik Guds billede præget i deres sind og sjæl. Meget af denne undervisning foregik mundtligt; men de unge lærte også at læse de hebraiske skrifter. De gammeltestamentlige skrifters pergamentruller kunne de uhindret studere.JSL 38.5

På Kristi tid blev den by eller større stad, som ikke sørgede for de unges åndelige belæring, betragtet som værende under Guds forbandelse. Men alligevel var undervisningen blevet til en formsag. Traditioner havde i vid udstrækning erstattet Skrifterne. Den sande belæring ville have ledet ungdommen til at “søge Gud, om de kunne famle sig frem til ham og finde ham.” ^2text JSL 39.1

Men de jødiske lærere helligede sig ceremonielle anliggender. Elevernes sind blev overfyldt med værdiløst stof, som ikke kunne anerkendes i de himmelske domstoles højere skole. Den erfaring, der opnås ved personligt at tage imod Guds ord, havde ingen plads i dette undervisningssystem. Opslugt af de ydre, daglige forpligtelser, fik de studerende ingen stille timer at tilbringe med Gud. De hørte ikke hans stemme tale til deres hjerte. Under deres søgen efter kundskab vendte de sig bort fra visdommens kilde. De store, væsentlige ting i tjenesten for Gud blev tilsidesat. Lovens principper blev fordunklede. Det, der blev betragtet som højere uddannelse, var den største hindring for en virkelig udvikling. Under rabbinernes oplæring blev de unges evner hindret i at komme til udfoldelse. Deres sind blev indskrænket og snæversynet.JSL 39.2