Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Jesu liv

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Om at repræsentere Kristus

    Kristi tjenere skal ikke handle efter, hvad deres eget hjerte dikterer dem. De behøver nær kontakt med Gud for at undgå, at deres eget jeg ved given lejlighed gør oprør og fremkommer med en strøm af ord, som er upassende — som ikke er som dug eller stille, silende regn, der forfrisker de visnende planter. Dette er, hvad Satan ønsker, de skal gøre, for sådan er hans metoder. Det er dragen, som er vred. Det er Satans ånd, som åbenbarer sig gennem vrede og beskyldninger. Men Guds tjenere skal repræsentere Ham. Han ønsker, at de kun bruger Himmelens mønt — sandheden, som bærer hans billede og påskrift. Den kraft, ved hvilken de kan overvinde det onde, er Kristi kraft. Kristi herlighed er deres styrke. De skal holde tankerne fast ved hans kærlige karakter. Så kan de forkynde evangeliet med guddommelig takt og mildhed. Og den ånd, der bevares mild på trods af oprør, vil forsvare sandhedens sag mere virkningsfuldt end nogen bevisførelse, hvor overbevisende den end er. De, som er kommet i strid med sandhedens fjender, skal møde ikke blot mennesker, men også Satan og hans hjælpere. De skal huske på Frelserens ord: “Se, jeg sender jer ud som lam blandt ulve.” 4Luk 10,3 Lad dem hvile i Guds kærlighed, og deres sind vil blive bevaret roligt, selv ved personligt overgreb. Herren vil iføre dem en guddommelig rustning. Hans hellige Ånd vil indvirke på deres sind og hjerte, så de ikke kommer til at hyle med ulvene.JSL 251.2

    Jesus blev ved med at belære sine disciple og sagde: “Tag jer i agt for mennesker!” De skulle ikke have ubetinget tillid til dem, der ikke kendte Gud, eller tage dem med på råd, for det ville være en fordel for Satans medhjælpere. Menneskers påfund modarbejder ofte Guds planer. De, som bygger Herrens tempel, skal bygge i overensstemmelse med det forbillede, som blev vist på bjerget: Guds forbillede. Gud bliver vanæret og evangeliet forrådt, hvis hans tjenere forlader sig på rådgivning fra mennesker, som ikke ledes af den Hellige Ånd. Verdens visdom er dårskab for Gud. De, som forlader sig på den, vil helt sikkert fare vild.JSL 252.1

    “De skal udlevere jer til domstolene, … og I vil blive stillet for statholdere og konger på grund af mig, som et vidnesbyrd for dem og for hedningerne.” Forfølgelse vil sprede lyset. Kristi tjenere vil blive stillet for verdens store mænd, som uden dette måske aldrig ville have hørt evangeliet. Sandheden er blevet udlagt forkert for disse mennesker. De har lyttet til falske beskyldninger om Kristi disciples tro. Deres eneste mulighed for at lære dens sande karakter at kende er ofte kun vidnesbyrdet fra dem, som er stillet for domstolen på grund af deres tro. Under forhørene kræves der, at de skal svare, og at deres dommere skal lytte til det vidnesbyrd, der bliver aflagt. Men Guds nade vil blive givet til hans tjenere for at imødegå nødsituationer. “Det skal blive givet jer i samme stund, hvad I skal sige,” siger Jesus. “For det er ikke jer, der taler, men det er jeres faders ånd, som taler gennem jer.”JSL 252.2

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents