Simon tvivlede

Simon, der var vært, havde ladet sig påvirke af Judas’ kritik af Marias gave, og han blev forbavset over Jesu handlemåde. Hans stolthed som farisæer var krænket. Han vidste, at mange af hans gæster betragtede Kristus med mistillid og mishag. Simon sagde ved sig selv: “Hvis den mand var profet, ville han vide, hvad det er for en slags kvinde, der rører ved ham, at det er én, der lever i synd.”JSL 406.3

Ved at helbrede Simon for spedalskhed havde Kristus reddet ham fra at være levende død. Men nu tvivlede Simon på, om Frelseren var en profet. Fordi Kristus tillod denne kvinde at nærme sig ham, fordi han ikke hånligt afviste hende som en, hvis synder var for store til at blive tilgivet, fordi han ikke viste, at han var klar over, at hun havde syndet, følte Simon sig fristet til at tro, at han ikke var en profet. Jesus ved ikke noget om denne kvinde, der så frimodigt viser sine følelser, tænkte han, ellers ville han ikke tillade, at hun rørte ved ham.JSL 406.4

Men det var Simons uvidenhed om Gud og om Kristus, der fik ham til at tænke, som han gjorde. Han var ikke klar over, at Guds Søn måtte handle, som Gud ville gøre det, med medfølelse, nænsomhed og barmhjertighed. Efter Simons mening skulle man ikke bekymre sig om Marias angerfulde handling. At hun kyssede Jesu fødder og salvede dem med olie, irriterede ham meget i hans hårdhjertethed. Han mente, at hvis Kristus var en profet, ville han vide hvem, der var syndere, og irettesætte dem.JSL 406.5