Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Jesu liv

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Kapitel 63—“Se din konge kommer til dig”

    Kapitlet er bygget op over Matt 21,1-11; Mark 11,1-10; Luk 19,29-44; Joh 12,12-19.

    “Bryd ud i jubel, Zions datter, råb af fryd, Jerusalems datter! Se, din konge kommer til dig, retfærdig og sejrrig, sagtmodig, ridende på et æsel, på en æselhoppes føl.” 1Zak 9,9JSL 410.1

    Fem hundrede år før Kristi fødsel forudsagde profeten Zakarias således kongens komme til Israel. Nu skal denne profeti gå i opfyldelse. Han, som så længe har afslået at lade sig hylde som konge, kommer nu til Jerusalem som den lovede arving til Davids trone.JSL 410.2

    Det var på den første dag i ugen, Kristus holdt sit indtog i Jerusalem. Store skarer, der var stimlet sammen for at se ham i Betania, ledsagede ham nu, ivrige efter at overvære modtagelsen af ham. Der var mange mennesker på vej til byen for at holde påske, og de sluttede sig til den skare, som ledsagede Jesus. Hele naturen syntes at fryde sig. Træerne var grønne, og blomsterne duftede. Nyt liv og glæde oplivede folket. Håbet om det nye rige dukkede atter op.JSL 410.3

    Jesus havde til hensigt at ride ind i Jerusalem og havde sendt to af sine disciple i forvejen for at bringe ham et æsel og dets føl. Da han blev født, var Frelseren afhængig af fremmedes gæstfrihed. Den krybbe, han lå i, var lånt. Skønt alle dyr tilhører ham, er han nu afhængig af imødekommenhed fra en fremmed for at låne et dyr, hvorpå han kan ride ind i Jerusalem som byens konge. Men atter åbenbares hans guddommelighed sågar i de nøjagtige instrukser, han gav disciplene i forbindelse med dette ærinde. Som han forudsagde, blev anmodningen, “Herren har brug for dem,” straks imødekommet. Jesus valgte til dette formål føllet, som endnu intet menneske havde siddet på. Disciplene lagde med glad begejstring deres klæder på dyret og lod deres Mester sætte sig op på det. Hidtil var Jesus altid rejst til fods, og i begyndelsen havde disciplene undret sig over, at han nu valgte at ride. Men håbet blussede op i deres hjerter ved den glædelige tanke, at han ville drage ind i hovedstaden, lade sig udråbe til konge og hævde sin magt. Mens de udrettede deres ærinde, viderebragte de deres store forventninger til Jesu venner, og begejstringen bredte sig vidt omkring og fik folkets forventninger til at stige til de højeste tinder.JSL 410.4

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents