Oprejst med Kristus

Da den mægtige engel ved Kristi grav sagde: Din Far kalder på dig, kom Frelseren ud af graven ved det liv, der var i ham selv. Hermed var sandheden bevist i det, som han havde sagt: “Jeg sætter mit liv til for at få det tilbage. … Jeg har magt til at sætte det til, og jeg har magt til at få det tilbage.” ^{9Joh 10,17-18} Nu opfyldtes den profeti, han havde forkyndt præsterne og rådsherrerne: “Riv dette tempel ned, og jeg vil rejse det igen på tre dage.” ^{10Joh 2,19}JSL 571.1

Over Josefs åbne grav havde Kristus sejrrigt forkyndt: “Jeg er opstandelsen og livet.” Disse ord kunne kun siges af Guddommen. Alle skabte væsener lever ifølge Guds vilje og magt. De er afhængige af at modtage livet fra Gud. Fra den højeste seraf til den ringeste levende skabning må de alle næres ved livets kilde. Kun han, som er ét med Gud, kunne sige: Jeg har magt til at sætte livet til, og jeg har magt til at tage det igen! Ved sin guddommelighed ejede Kristus magt til at bryde dødens lænker.JSL 571.2

Kristus opstod fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet ind. Han var svingningsnegets modbillede, og hans opstandelse fandt sted på netop den dag, hvor svingningsneget skulle fremstilles for Herren. I mere end tusinde år var denne symbolske ceremoni blevet udført. Fra markerne, der skulle høstes, samlede man de første modne aks, og når folket tog op til Jerusalem til påskehøjtiden, blev neget af førstegrøden svinget som et takoffer til Herren. Ikke før dette offer var bragt, måtte seglen røre kornet, så det kunne bindes i neg. Dette neg, der var viet til Gud, var et billede på høsten. Sådan symboliserede Kristus førstegrøden af den store åndelige høst, der skulle samles til Guds rige. Hans opstandelse er et billede og pant på opstandelsen af alle de retfærdige døde. “For så sandt som vi tror, at Jesus døde og opstod, vil Gud også ved Jesus føre de hensovede sammen med ham.” ^{111 Thess 4,14}JSL 571.3

Da Kristus opstod, medførte han fra graven en mængde fanger. Jordskælvet ved hans død havde fået deres grave til at åbne sig, og da han opstod, kom de frem sammen med ham. Det var dem, der havde samarbejdet med Gud, og som havde sat livet til for at vidne om sandheden. Nu skulle de være vidner for ham, der havde oprejst dem fra de døde.JSL 572.1

I løbet af sin tjeneste havde Jesus vakt døde til live. Han havde oprejst enkens søn i Nain, synagogeforstanderens datter og Lazarus. Men disse mennesker var ikke blevet iført udødelighed. Efter at de var blevet oprejst, var de stadig dødelige. Men de, som steg op af graven ved Kristi opstandelse, blev oprejst til evigt liv. De steg op sammen med ham som tegn på hans sejr over døden og graven. Disse er ikke længere Satans fanger, sagde Kristus; jeg har genløst dem. Jeg har ført dem ud af graven som førstegrøden af min magt, for at de skal være hos mig, hvor jeg er, og aldrig mere se døden eller opleve sorg.JSL 572.2

De gik ind i byen og viste sig for mange og forkyndte: Kristus er opstået fra de døde, og vi er opstået sammen med ham. Sådan blev opstandelsens hellige sandhed udødeliggjort. De opstandne hellige vidnede om sandheden i disse ord: “Dine døde bliver levende, deres lig står op.” ^{12Es 26,19} Deres opstandelse var et billede på opfyldelsen af denne profeti: “I, der ligger i jorden, skal vågne og juble. For din dug er lysets dug, og jorden bringer dødninge til live.” ^{1Es 26,19}JSL 572.3

For den troende er Kristus opstandelsen og livet. Ved vor Frelser er det liv, der var gået tabt ved synden, atter genoprettet; for han har livet i sig selv og kan give det, til hvem han vil. Han har fået ret til at give udødelighed. Det liv, han satte til som menneske, tager han igen og giver det til menneskeheden. Han siger: “Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod.” ^{13Joh 10,10}JSL 572.4

“Den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv.” ^{14Joh 4,14} “Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.” ^{15Joh 6,54}JSL 572.5

For den troende er døden kun en lille sag. Kristus taler om den, som om den er af ringe betydning. “Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden.” ^{16Joh 8,51} For den kristne er døden kun en søvn, et øjebliks stilhed og mørke. Livet er skjult med Kristus i Gud, og “når Kristus, jeres liv, bliver åbenbaret, da skal også I blive åbenbaret sammen med ham i herlighed.” ^{17Kol 3,4}JSL 572.6

Den stemme, der fra korset råbte: “Det er fuldbragt!” ^{18Joh 19,30} hørtes også blandt de døde. Den trængte gennem gravenes mure og kaldte de sovende til at opstå. Således vil det blive, når Kristi stemme skal høres fra Himmelen. Denne stemme vil trænge ind i gravene og åbne dem, og de, som er døde i Kristus, skal opstå. Ved Frelserens opstandelse åbnede nogle få grave sig, men ved hans genkomst skal alle de dyrebare døde høre hans stemme og opstå til et herligt udødeligt liv. Den samme kraft, der oprejste Kristus fra de døde, skal oprejse hans menighed og herliggøre den med ham, over alle magter og myndigheder, over ethvert navn, der kan mevnes, ikke blot i denne verden, men ogsa i den kommende.JSL 572.7