Bibelen som kampvåben

Da Kristus sagde til fristeren: “Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund,” gentog han de ord, som han mere end fjorten hundrede år forinden havde talt til Israel: “Husk, hvordan Herren din Gud nu i fyrre år har ladet dig vandre i ørkenen. … Han ydmygede dig og lod dig sulte og gav dig manna at spise, som hverken du eller dine fædre kendte, for at lade dig vide, at mennesket ikke lever af brød alene, men af alt, hvad der udgår af Herrens mund.” ^{65 Mos 8,2-3} Da alle midler til at opretholde livet svigtede i ørkenen, sendte Gud sit folk manna fra Himmelen, og den blev givet i rigeligt og bestandigt mål. Denne omsorg skulle lære dem, at så længe de stolede på Gud og vandrede ad hans veje, ville han ikke svigte dem. Nu gjorde Frelseren brug af den lære, han havde givet Israel. Gennem Guds ord havde den hebraiske hærskare fået bistand, og ved det samme ord ville den også blive skænket Jesus. Han afventede Guds time for udfrielse. Han var i ørkenen i lydighed mod Gud, og han ville ikke skaffe sig føde ved at følge Satans forslag. Med hele universet som vidner, bekræftede han, at det er mindre katastrofalt at lide, hvad det end måtte være, end på nogen måde at fravige Guds vilje.JSL 76.2

“Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund.” Ofte kommer en Kristi discipel i en situation, hvor han ikke kan tjene Gud og samtidig fortsætte sine verdslige foretagender. Måske viser det sig, at lydighed over for et tydeligt krav fra Gud vil afskære ham fra at tjene til livets underhold. Satan ville gerne få ham til at tro, at han må ofre sin samvittigheds overbevisning. Men det eneste, vi i denne verden kan stole på, er Guds ord. “Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.” ^{7Matt 6,33} End ikke i dette liv tjener det til vor fordel at vige bort fra at gøre vor himmelske Faders vilje. Når vi får kendskab til kraften i hans ord, skal vi ikke gå ind på Satans forslag for at skaffe os føde eller frelse vort liv. Det eneste, vi skal spørge om, er dette: Hvad er Guds vilje? og hvad er hans løfter? Når vi ved dette, skal vi adlyde det første og stole på det andet.JSL 77.1

I den sidste store konflikt i striden med Satan, vil de, som er tro mod Gud, se sig berøvet enhver jordisk bistand. Det vil blive dem forbudt at købe eller sælge, fordi de nægter at overtræde Guds lov for at adlyde menneskers myndighed. Til slut vil de blive dømt til døden. (Se Åb 13,11-17) Men for den lydige gælder dette løfte: “Han skal bo i det høje, han får en knejsende klippeborg. Han får sit brød, han er sikret sit vand.” ^{8Es 33,16} Guds børn skal leve efter disse løfter. Når verden lægges øde af hungersnød, skal de mættes. “De gøres ikke til skamme, når ulykken kommer, selv når der er hungersnød, bliver de mætte.” ^{9Sl 37,19} Profeten Habakkuk så frem til denne nødens tid, og hans ord giver udtryk for menighedens tro. “For figentræet sætter ikke blomst, vinstokken bærer ikke frugt; olivenhøsten slår fejl, marken giver ingen afgrøde. Fårene er forsvundet fra folden, der er intet kvæg i indhegningen. Jeg vil juble over Herren og fryde mig over min frelses Gud.” ^{10Hab 3,17-18}JSL 77.2