Eksempel på ydmyghed
Efter at Jesus havde vasket disciplenes fødder og havde taget sin kappe på og atter sat sig ned, sagde han til dem: “Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg. Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer. Sandelig, sandelig siger jeg jer: En tjener er ikke større end sin herre, og en udsending ikke større end den, der har sendt ham.”JSL 472.3
Kristus ville have sine disciple til at forstå, at skønt han havde vasket deres fødder, gik det på ingen måde ud over hans værdighed. “I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg.” Og fordi han var så uendeligt højt hævet over dem, blev tjenesten ved ham fuld af nåde og umådeligt betydningsfuld. Ingen var så ophøjet som Kristus, og alligevel nedlod han sig til at udføre den ringeste tjeneste. For at hans folk ikke skulle lade sig vildlede af deres medfødte egenkærlighed, som styrkes ved kun at tænke på sig selv, gav Kristus personligt et eksempel på ydmyghed. Han ville ikke overlade dette vigtige emne til mennesker. Han betragtede det som så betydningsfuldt, at han, der var lig med Gud, selv agerede tjener over for sine disciple. Han, for hvem hvert knæ skal bøje sig, og som det for Himmelens engle er en ære at tjene, bøjede sig ned for at vaske fødderne på dem, som kaldte ham Herre, alt imens de kappedes om at få de højeste pladser. Han vaskede sin forræders fødder.JSL 472.4
Gennem sit liv og sin lære har Kristus givet et fuldkomment eksempel på den uselviske tjeneste, der udspringer fra Gud. Gud lever ikke kun for sin egen skyld. Ved at skabe verden og ved at opretholde alle ting tjener han hele tiden andre. “Han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige.” Dette ideal for al tjeneste har Gud givet videre til sin Søn. Jesus blev givet os, for at stå i spidsen for hele menneskeheden, og for gennem sit eksempel at lære den, hvad det vil sige at tjene. Hele hans liv var underlagt tjenestens lov. Han tjente mennesker på alle områder. Han levede således under Guds lov og viste os ved sit eksempel, hvordan vi skal adlyde den.JSL 473.1
Gentagne gange havde Jesus forsøgt at indføre dette princip blandt disciplene. Da Jakob og Johannes kom med deres anmodning om en høj status, havde han sagt: “Den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener.” JSL 473.2
I mit rige findes der ingen principper om fortrinsret eller suverænitet. Den eneste storhed er storheden ved ydmyghed. Den eneste udmærkelse findes i at vie sig til at tjene andre.JSL 473.3
Da han nu havde vasket disciplenes fødder, sagde han: “Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer.” Med disse ord pålagde Jesus dem ikke bare at udøve gæstfrihed. De betød mere end blot at vaske rejsestøvet af gæsternes fødder. Kristus indstiftede her en religiøs tjeneste. Gennem Jesu handling blev denne ydmygende ceremoni gjort til et indviet ritual. Den skulle overholdes af disciplene, for at de altid kunne huske på hans lære om at tjene andre i ydmyghed.JSL 473.4
Dette ritual er af Kristus bestemt som forberedelse til den hellige nadvertjeneste. Så længe vi har stolthed, uoverensstemmelser og strid om at være den største, kan vi ikke have fællesskab med Kristus. Vi er ikke klar til gennem nadveren at modtage hans legeme og blod. Det var derfor Kristus fremhævede mindet om sin ydmyge tjeneste som det, der først skulle højtideligholdes.JSL 473.5
De kristne, som deltager i dette ritual, bør huske på, hvad Jesus sagde: “Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg. Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer. Sandelig, sandelig siger jeg jer: En tjener er ikke større end sin herre, og en udsending ikke større end den, der har sendt ham. Når I ved det, er I salige, hvis I gør det.” Mennesket er tilbøjeligt til at sætte sig selv højere end sin bror, til kun at arbejde for sit eget bedste, til at søge de bedste pladser; og ofte resulterer det i ond og forbitret mistro. Dette ritual forud for Herrens nadver skal rydde disse misforståelser til side, føre mennesket bort fra egoisme og selvophøjethed for i oprigtig ydmyghed at tjene andre.JSL 473.6
Helligånden er til stede ved en sådan lejlighed for at lede til selvransagelse, for at overbevise om synd og om den velsignede sikkerhed for syndsforladelse. Kristus vil også være der med hele sin nåde for at påvirke den egoistiske tankegang. Helligånden styrker dem, der følger Herrens eksempel. Når vi husker på Frelserens ydmygelse for vor skyld, griber den ene tanke den anden. En kæde af minder dukker frem, minder om Guds store godhed og om jordiske venners venlighed og kærlighed. Men også glemte velsignelser, misbrugte velgerninger og tilsidesatte venligheder. Rødder af bitterhed, der har fortrængt kærlighedens dyrebare plante. Karakterbrist, pligtforsømmelse, utaknemmelighed mod Gud og kulde over for vore brødre dukker op i erindringen. Synden ses i det samme lys, som Gud ser den. Vore tanker er ikke selvtilfredse men strengt selvfordømmende og ydmyge. Sindet får kraft til at nedbryde enhver skranke, der har været årsag til fjendskab. Onde tanker og ond tale forsvinder. Synder bekendes og tilgives. Kristi nåde fylder os, og Hans kærlighed forener hjerterne i en velsignet enhed.JSL 474.1
Når man således har forstået den dybere mening med denne forberedende tjeneste, vækkes ønsket om et højere åndeligt liv. Gud vil gennem sin ånd imødekomme dette ønske. Sindet vil blive højnet. Vi kan deltage i den hellige nadver med bevidstheden om, at vore synder er tilgivet. Lyset fra Kristi retfærdighed vil oplyse vort indre. Vi ser “Guds Lam, som bærer verdens synd” .JSL 474.2
For dem, der er modtagelige for denne tjenestes ånd, kan den aldrig blive en almindelig ceremoni. Dens lære vil til enhver tid være: “Tjen hinanden i kærlighed.”5 Ved at vaske sine disciples fødder beviste Kristus, at han ville udføre en hvilken som helst tjeneste, hvor ringe den end måtte være, som kunne gøre dem til medarvinger til Himmelens evige skatte sammen med ham. Ved at udføre den samme rituelle tjeneste forpligter hans disciple sig til i lighed med ham at tjene deres brødre. Hver gang dette ritual bliver udført på den rigtige måde, bringes Guds børn i et helligt slægtskab for at hjælpe og velsigne hinanden og deres medmennesker. Deres arbejdsområde er lige så stor, som deres Mesters var. Verden er fuld af mennesker, der trænger til vor hjælp. De fattige, de hjælpeløse, de uvidende er overalt. De, som har været i samfund med Kristus i salen ovenpå, vil gå ud for at tjene, som han gjorde det.JSL 474.3
Jesus, som alle tjente, kom for at tjene alle. Og fordi han tjente alle, vil han atter blive tjent og æret af alle. Og de, som ønsker at få del i hans guddommelige egenskaber og med ham dele glæden over at se mennesker blive frelst, må følge hans eksempel med uselvisk tjeneste.JSL 474.4
Alt dette var indbefattet i Jesu ord: “Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal g¢re, ligesom jeg har gjort mod jer.” Dette var hensigten med den tjene ste, han indstiftede. Og han siger: “N:h I ved det” hvis I forstar hensigten med hans here til jer “er I salige, hvis I g¢r det.”JSL 475.1