Kapitel 62—Gæstebudet i Simons hus

Kapitlet er bygget op over Matt 26,6-13; Mark 14,3-11; Luk 7,36-50; Joh 11,55-57; 12,1-11.

Simon fra Betania blev anset for at være en af Jesu disciple. Han var en af de få farisæere, der åbenlyst havde sluttet sig til Kristus. Han anerkendte Jesus som lærer og håbede, at han var Messias, men han havde ikke taget imod ham som sin Frelser. Hans karakter var ikke forvandlet, hans principper var uændrede.JSL 400.1

Simon var blevet helbredt for spedalskhed, og det var dette, der havde ført ham til Jesus. Han ville gerne vise sin taknemmelighed, og ved Kristi sidste besøg i Betania holdt han et gæstebud for Frelseren og hans disciple. Ved dette måltid var mange af jøderne til stede. Der var på dette tidspunkt stor ophidselse i Jerusalem. Kristus og hans virke tiltrak sig større opmærksomhed end nogen sinde før. De, som var kommet til gæstebudet, iagttog ham nøje og nogle af dem med uvenlige blikke.JSL 400.2

Frelseren var først nået til Betania seks dage før påsken, og som han plejede, havde han søgt hvile i Lazarus’ hjem. De mange rejsende, der drog videre til hovedstaden, viderebragte meddelelsen om, at han var på vej til Jerusalem, og at han ville tilbringe sabbatten i Betania. Der var stor begejstring blandt folket. Mange flokkedes i Betania — nogle af sympati for Jesus og andre af nysgerrighed efter at se en, der var blevet oprejst fra døden.JSL 400.3

Mange ventede at høre Lazarus fortælle vidunderlige beretninger om sine oplevelser efter døden. De var forbavsede over, at han ikke fortalte dem noget. Han havde intet at fortælle af den art. Skriften siger: “De døde ved ingenting…. Både deres kærlighed, deres had og deres misundelse er allerede gået til grunde.” ^{1Præd 9,5-6} Men Lazarus havde et vidunderligt vidnesbyrd at bringe om Kristi gerning. Derfor var han blevet oprejst fra døden. Han forkyndte med overbevisning og kraft, at Jesus var Guds Søn.JSL 400.4