Et vigtigt opgør

Mange betragter denne strid mellem Kristus og Satan, som værende uden særlig betydning for deres eget liv, og for dem har den kun ringe interesse. Men i ethvert menneskeligt hjerte gentages denne strid. Ingen kan forlade det onde for at tjene Gud uden at måtte møde Satans angreb. De fristelser, som Kristus modstod, var de samme, som vi finder det så svært at modstå. De blev påtvunget ham i langt højere målestok, fordi hans natur er hævet over vores. Med den frygtelige byrde af verdens synder hvilende på sig modstod Kristus de prøvelser, der gjaldt begærlighed, kærlighed til denne verden og lysten til at stille sig til skue, som fører til overmod. Det var de samme fristelser, som besejrede Adam og Eva, og som så let overvinder os.JSL 73.1

Satan havde påpeget Adams synd som bevis for, at Guds lov var uretfærdig og ikke kunne efterleves. Som en af os skulle Kristus råde bod på Adams nederlag. Men da Adam blev angrebet af fristeren, fandtes der ingen af syndens spor på ham. Han stod i sin manddoms fulde kraft og var i besiddelse af både åndens og legemets fulde styrke. Han var omgivet af Paradisets herlighed og var i daglig kontakt med de himmelske engle. Sådan var det ikke for Jesus, da han vandrede ud i ørkenen for at kæmpe med Satan. Gennem fire tusinde år var menneskeslægtens fysiske styrke, åndelige kraft og moralske værdi aftaget, og Kristus tog den degenererede menneskeheds skrøbeligheder på sig. Kun på denne måde kunne han frelse mennesket fra selv de laveste fornedrelser.JSL 73.2

Mange hævder, at det var umuligt for Kristus at blive overvundet af fristelse. I så fald kunne han ikke være blevet stillet i Adams sted; han kunne ikke have vundet den sejr, som det ikke lykkedes Adam at vinde. Hvis vi på nogen måde ville blive udsat for en mere prøvende konflikt, end Kristus blev det, ville han ikke være i stand til at komme os til hjælp. Men vor Frelser påtog sig menneskeskikkelsen med alle dens tilbøjeligheder. Han påtog sig menneskets natur og dermed muligheden for at give efter for fristelser. Vi kommer ikke til at tåle noget, som han ikke også har tålt.JSL 73.3