Fri for frygt

Da Jesus blev vækket for at trodse stormen, var han fuldkommen rolig. Der var intet spor af frygt i stemmen eller blikket, for der fandtes ikke frygt i hans sind. Han hvilede ikke i kraft af sin almagt. Det var ikke som “jordens og havets og himlens Herre”, han hvilede så trygt. Den magt havde han givet fra sig. Han siger: “Jeg kan slet intet gøre af mig selv.” ^{2Joh 5,30} Han stolede på sin Faders magt. Det var i tro — tro på Guds kærlighed og omsorg — at Jesus hvilede, og kraften i det ord, der stillede stormen, var Guds kraft.JSL 239.1

Ligesom Jesus hvilede i tro på sin Faders omsorg, skal vi hvile i Frelserens omsorg. Hvis disciplene havde stolet på ham, ville de være blevet bevaret i fred. Deres frygt i farens stund afslørede deres manglende tro. I deres bestræbelser for at redde sig selv havde de glemt Jesus; og det var først, da de — efter fortvivlet at have opgivet håbet herom — henvendte sig til ham, at han kunne hjælpe dem.JSL 239.2

Hvor ofte oplever vi ikke det samme som disciplene! Når fristelsernes uvejr trækker med voldsomme lyn, og bølgerne slår ind over os, kæmper vi alene mod stormen og glemmer, at der er én, som kan hjælpe os. Vi stoler på vor egen styrke, indtil håbet er ude og vi er nær ved at bukke under. Så husker vi på Jesus, og hvis vi kalder på hjælp fra ham, kommer vi ikke til at kalde forgæves. Skønt han bedrøvet bebrejder os vor mangel på tro og selvtillid, undlader han aldrig at give os den hjælp, vi behøver. Hvad enten det er til lands eller til vands, har vi Frelseren i vort hjerte, er der ingen grund til frygt. En levende tro på Frelseren gør livets hav roligt og udfrier os af fare på den måde, som han ved, er bedst.JSL 239.3

Der er endnu en åndelig lære i dette mirakel med at stille stormen. Ethvert menneskes erfaring bekræfter sandheden i ordene fra Skriften: “Men de ugudelige er som det oprørte hav, der ikke kan falde til ro … De gudløse har ingen fred, siger min Gud.” ^{3Es 57,20-21} Synden har ødelagt vor fred. Så længe selvet ikke er neddæmpet, kan vi ikke finde nogen hvile. Hjertets stærke lidenskaber kan ikke styres af nogen menneskelig kraft. Det formår vi lige så lidt, som disciplene formåede at standse den rasende storm. Men han, som fik bølgerne på Genezaret sø til at falde til ro, har talt fredens ord til hver eneste menneske. Hvor voldsomt uvejret end er, så vil de, der henvender sig til Jesus med råbet “Herre, frels os!”, blive reddet. Hans nåde, som forsoner sjælen med Gud, dæmper de menneskelige lidenskabers strid, og i hans kærlighed finder hjertet hvile. “Han fik stormen til at stilne, og havets bølger lagde sig; de blev glade, fordi det faldt til ro, og han førte dem til den havn, de ønskede.” ^{4Sl 107,29-30} “Da vi nu er blevet gjort retfærdige af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus.” ^{5Rom 5,1} “Retfærdighed skaber fred, retfærdighed bringer ro og tryghed til evig tid.” ^{6Es 32,17}JSL 239.4