Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Jesu liv

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Når Menneskesønnen kommer

    Kristus fortsætter, mens han præciserer, hvordan verdens tilstand vil være ved hans komme: “Som det var i Noas dage, sådan skal det også være ved Menneskesønnens komme. For i dagene før syndfloden åd og drak de, giftede sig og bortgiftede lige til den dag, da Noa gik ind i arken; og de vidste ikke noget, før syndfloden kom og rev dem alle bort. Sådan skal også Menneskesønnens komme være.” Kristus stiller dem her ikke et jordisk tusindårsrige i udsigt, tusinde år, hvor de kan forberede sig til evigheden. Han siger os, at som det var i Noas dage, sådan vil det blive, når Menneskesønnen vender tilbage.JSL 459.3

    Hvordan var det i Noas dage? “Herren så, at menneskenes ondskab var stor på jorden, og at alt, hvad de ville og planlagde dagen lang, kun var ondt.” 41 Mos 6,5 Beboerne i verden før syndfloden vendte sig fra Jehova og nægtede at gøre hans vilje. De fulgte deres egne ugudelige forestillinger og fordærvede tanker. Det var på grund af deres ondskab, at de blev tilintetgjort; og verden i dag går den samme vej. Den frembyder ingen smigrende tegn på en tusindårsperiode med herlighed. De, som overtræder Guds lov, fylder jorden med ondskab. Deres væddemål, deres hestevæddeløb, deres spillelidenskab, deres udskejelser, deres lystne handlinger, deres utæmmelige lidenskaber er ved hastigt at fylde jorden med vold.JSL 459.4

    I profetien om Jerusalems ødelæggelse sagde Kristus: “Og fordi lovløsheden tager overhånd, skal kærligheden blive kold hos de fleste. Men den, der holder ud til enden, skal frelses. Og dette evangelium om Riget skal prædikes i hele verden som vidnesbyrd for alle folkeslag, og så skal enden komme.” Denne profeti vil igen blive opfyldt. Den tids overvældende ugudelighed finder sit sidestykke i dag. Således også med forudsigelsen om forkyndelsen af evangeliet. Før Jerusalems fald erklærede Paulus, som skrev under Helligåndens inspiration, at evangeliet var “blevet prædiket for al skabningen under himlen” 5Kol 1,23. På samme måde skal nu, før Menneskesønnen kommer, det evige evangelium prædikes “for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk” 6Åb 14,6.JSL 459.5

    Gud “har fastsat en dag, da han vil holde dom over hele verden med retfærdighed” 71 Mos 7,1. Kristus siger os, hvornår denne dag indledes. Han siger ikke, at hele verden vil blive omvendt, men at “dette evangelium om Riget skal prædikes i hele verden som vidnesbyrd for alle folkeslag, og så skal enden komme”. Ved at give evangeliet til verden står det i vor magt at fremskynde vor Herres genkomst. Vi skal ikke blot afvente, men fremskynde Guds dags komme. (Se 2 Pet 3,12). Hvis Kristi menighed havde gjort sit tildelte arbejde, således som Herren bestemte det, så ville hele verden allerede nu have været advaret, og Jesus ville være kommet til vor jord med magt og stor herlighed.JSL 460.1

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents