Født på ny — et guddommeligt mirakel

I stedet for at anerkende denne hilsen fæstede Jesus sit blik på den talende, som om han ville læse hans inderste tanker. I sin uendelige visdom så han en sandhedssøger foran sig. Han kendte formålet med dette besøg, og med et ønske om at uddybe den overbevisning, der allerede var i hans tilhørers sind, gik han direkte til sagen og sagde højtideligt, men alligevel venligt: “Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.” Nikodemus var kommet til Herren i den hensigt at føre en diskussion med ham, men Jesus blottede sandhedens grundlæggende principper. Han sagde til Nikodemus: Det er ikke så meget teoretisk viden, du trænger til, som åndelig genfødelse. Du trænger ikke til at få din nysgerrighed stillet, men til at få et nyt hjerte. Du må tage imod et nyt liv ovenfra, før du kan værdsætte de himmelske værdier. Før denne forandring har fundet sted og gjort alle ting nye, vil det ikke være dig til nogen gavn at diskutere min myndighed eller mit kald med mig.JSL 111.3

Nikodemus havde hørt Johannes Døber prædike om omvendelse og dåb, idet han henviste folket til ham, der skulle døbe med Helligånden. Han havde selv følt, at der manglede åndelighed blandt jøderne, og at de i vid udstrækning var kontrolleret af fanatisme og verdslige ambitioner. Han havde håbet på en bedre tingenes tilstand ved Messias’ komme. Alligevel havde Døberens budskab om selvransagelse ikke opnået at fremkalde bevidstheden om synd i ham. Han var en streng farisæer og var stolt af sine gode gerninger. Han var agtet i vide kredse for sin godgørenhed og sin gavmildhed til at støtte tempeltjenes -ten, og han følte sig sikker på Guds velbehag. Han blev rystet ved tanken om et rige, der var for rent til, at han kunne se det i sin nuværende tilstand.JSL 111.4

Det billede på en ny fødsel, som Jesus havde anvendt, var ikke ganske ukendt for Nikodemus. Hedninger, der omvendte sig til Israels tro, blev ofte sammenlignet med nyfødte børn. Derfor må han have opfattet, at Kristi ord ikke skulle forstås bogstaveligt. Fordi han var født som Israelit, betragtede han sig som selvskrevet til en plads i Guds rige. Han følte ikke, at han trængte til nogen forvandling. Dette var grunden til hans overraskelse over Frelserens ord. Han blev irriteret over deres direkte henvendelse til ham selv. Farisæerstoltheden kæmpede mod det oprigtige ønske om at søge efter sandheden. Han undrede sig over, at Kristus kunne tale til ham på denne måde uden at vise hensyn til hans stilling som en af Israels rådsherrer.JSL 112.1

I sin overraskelse mistede han selvbeherskelsen og svarede Kristus med ord, der var fulde af ironi: “Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt?” Ligesom så mange andre gør, når rammende sandheder møder samvittigheden, afslørede han, at det ugenfødte menneske ikke kan tage imod, hvad der stammer fra Guds Ånd. Der findes i det ingen genklang for åndelige begreber; for åndelige begreber skal opfattes åndeligt.JSL 112.2

Men Frelseren imødegik ikke argumenter med argumenter. Med højtidelig og stille værdighed hævede han sin hånd og indprentede sandheden med en endnu større forsikring: “Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige.” Nikodemus vidste, at Kristus her talte om dåben med vand og om hjertets fornyelse ved Guds Ånd. Han følte sig overbevist om, at han stod over for den, som Johannes Døber havde forkyndt.JSL 112.3

Jesus fortsatte: “Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er Ånd.” Af naturen er hjertet ondt. “Hvem kan gøre det urene rent? Ikke én!” ^{1Job 14,4} Ingen menneskelig opfindelse kan fremskaffe et lægemiddel for det syndige menneske. “For det, kødet vil, er fjendskab med Gud; det underordner sig ikke Guds lov og kan det heller ikke.” ^{2Rom 8,7} “Thi fra hjertet udgår onde tanker, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyveri, falsk vidnesbyrd og bespottelser.” ^{3Matt 15,19} Hjertets kildespring må renses, før strømmene kan blive rene. Den, som forsøger at nå Himmelen ved at bestræbe sig på at holde loven, forsøger det umulige. Der findes ingen tryghed for den, som kun har en lovmæssig religion, en form for gudfrygtighed. Den kristnes liv er ikke en modifikation eller en forbedring af det gamle, men en forvandling af naturen. Når vort eget jeg og synden er død, kan et helt nyt liv vokse frem. Denne forvandling kan kun ske ved Helligåndens medvirken.JSL 112.4