Jesus bliver taget til Himmelen
Da de nåede til Oliebjerget, førte Jesus dem tværs over bjergets top, indtil de var i nærheden af Betania. Her standsede han, og disciplene samlede sig omkring ham. Det var, som om hans ansigt lyste, da han kærligt så på dem. Han bebrejdede dem ikke deres fejl. Ord fulde af kærlighed var det sidste, de hørte fra deres Herres mund. Med hænderne udstrakt til velsignelse og som om han ville forsikre dem om sin beskyttende omsorg, steg han langsomt opad og bort fra dem, trukket mod Himmelen af en kraft, der var stærkere end nogen jordisk tiltrækning. Da han steg opad, så disciplene, fulde af ærefrygt, med anspændt blik efter det sidste glimt af deres Herre, der steg til Himmelen. En lysende sky skjulte ham for deres øjne, og ordene genlød ned til dem, da englenes vogn af skyer tog imod ham: “Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” Og samtidig tonede den skønneste og gladeste musik fra englenes kor ned til dem.JSL 605.2
Mens disciplene stadig stirrede opad, var der stemmer, der talte til dem med en klang som den dejligste musik. De vendte sig om og så, at to engle i menneskeskikkelse talte til dem og sagde: “Hvorfor står I og ser op mod himlen, galilæere? Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen.” JSL 605.3
Disse engle hørte til den flok, som havde ventet i en strålende sky for at ledsage Jesus til hans himmelske hjem. Som de mest ophøjede af hele engleskaren var det disse to, der var kommet til graven ved Kristi opstandelse, og de havde fulgt ham gennem hele hans liv på jorden. Med stor længsel havde hele Himmelen ventet på afslutningen af hans ophold i en verden, der var vansiret af syndens forbandelse. Nu var tiden kommet, hvor det himmelske univers skulle modtage sin konge. De to engle længtes helt sikkert efter at slutte sig til den skare, der bød Jesus velkommen, men af medfølelse og kærlighed til dem, han havde forladt, ventede de for at bringe dem trøst. “Alle engle er jo kun tjenende ånder, der sendes ud for at hjælpe dem, som skal arve frelsen.” JSL 605.4
Kristus var steget op til Himmelen i menneskeskikkelse. Disciplene havde set skyen tage imod ham. Den samme Jesus, som havde vandret, talt og bedt sammen med dem; som havde brudt brødet sammen med dem; som havde været hos dem i deres både på søen, og som endnu den samme dag havde taget turen med dem op til toppen af Oliebjerget — denne samme Jesus havde nu forladt dem for at dele tronen med sin Far. Og englene havde forsikret dem, at han, som de havde set stige op til Himmelen, ville komme igen på samme måde, som han var steget op. “Han kommer med skyerne, og hvert øje skal se ham.” “For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først.” “Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone.” JSL 606.1
Således skal Herrens eget løfte til disciplene opfyldes: “Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er.” Disciplene havde al mulig grund til at glæde sig ved håbet om deres Herres genkomst.JSL 606.2