Onde vaner lænkebinder

Mødet med de besatte mænd fra gadarenernes egn indeholdt en lære for disciplene. Det viste dybden af nedværdigelse, som Satan forsøger at trække hele menneskeslægten ned i, og Kristi mission er at frigøre dem fra hans magt. Disse ødelagte skabninger, der boede mellem gravene, besatte af dæmoner og slaver af ubeherskede lidenskaber og afskyeligt begær, er et billede på, hvad menneskeslægten ville blive til, hvis den blev overladt til satanisk myndighed. Satans indflydelse udøves konstant på mennesker for at distrahere fornuften, gøre tankerne onde og anstifte til vold og kriminalitet. Han svækker legemet, formørker forstanden og nedværdiger mennesket. Når som helst mennesker afviser Frelserens indbydelse, overgiver de sig til Satan. Utallige mennesker gør det i dag i hvert stadium af livet, i hjemmet, i erhvervslivet og selv i kirken. Det er årsag til vold og forbrydelser i verden, og til at åndeligt mørke som et ligklæde indhyller menneskers tilværelse. Ved sine besnærende fristelser forleder Satan menneskene til større og større ondskab, indtil resultatet er fuldkommen moralsk fordærv og ødelæggelse. Den eneste sikkerhed mod hans magt er Kristi nærvær. For mennesker og engle er Satan blevet afsløret som menneskets fjende og ødelægger, og Kristus som menneskets ven og befrier. Hans Ånd vil i mennesket udvikle alt det, som forædler karakteren og giver værdighed til dets natur. Den vil udvikle mennesket til Guds herlighed i krop, sind og ånd. “For Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed.” ^{82 Tim 1,7} Han har givet kaldet, “for at I skulle opnå vor Herre Jesu Kristi herlighed” ^{92 Tess 2,14} — hans karakter. Han har kaldet os til “at formes efter sin søns billede” ^{10 Rom 8,29}.JSL 243.1

Mennesker, der har været degraderet til Satans redskaber, bliver ved Kristi kraft stadig forvandlet til at blive budbringere af retfærdighed og sendes ud af Guds søn for at fortælle, “om alt det, Herren har gjort mod dig, og at han har forbarmet sig over dig”.JSL 243.2