Synd og lidelse

“På sin vej så Jesus en mand, der havde været blind fra fødslen. Hans disciple spurgte ham: ‘Rabbi, hvem har syndet, han selv eller hans forældre, siden han er født blind?’ Jesus svarede: ‘Hverken han selv eller hans forældre har syndet, men det er, for at Guds gerninger skal åbenbares på ham.’ … Da han havde sagt det, spyttede han på jorden lavede dynd med spyttet, smurte dyndet på den blindes øjne og sagde til ham: ‘Gå hen og vask dig i Siloadammen!’ Siloa betyder Udsendt. Han gik så hen og vaskede sig, og da han kom tilbage, kunne han se.”JSL 341.2

Det var den almindelige tro blandt jøderne, at synd bliver straffet her i livet. Enhver sygdom blev betragtet som straf for en eller anden misgerning, som var begået enten af den lidende selv eller af hans forældre. Det er sandt, at al lidelse er en følge af overtrædelse af Guds lov, men denne sandhed var blevet fordrejet. Satan, som er ophav til al synd og alle dens følger, havde fået mennesker til at betragte sygdom og død som noget, der stammede fra Gud, som en straf, der vilkårligt blev tildelt på grund af synd. Derfor måtte den, der blev ramt af en eller anden stor sorg eller ulykke, i tilgift bære den byrde at blive betragtet som en stor synder.JSL 341.3

Således var vejen banet for jøderne til at forkaste Jesus. Men “det var vore sygdomme, han tog” og “det var vore lidelser, han bar”, selv om jøderne “regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud” ^{20Es 53,4}, og skjulte deres ansigt for ham. (Se Es 53,3).JSL 341.4

Gud har givet os en lære med henblik på at hindre dette. Jobs historie har vist os, at lidelse påføres af Satan og beherskes af Gud til barmhjertighedens formål. Men Israel forstod ikke denne belæring. Den samme vildfarelse, for hvilken Gud havde irettesat Jobs venner, gentog sig hos jøderne ved deres forkastelse af Kristus.JSL 341.5

Jødernes tro med hensyn til forbindelsen mellem synd og lidelse havde Jesu disciple også. Skønt Jesus korrigerede deres vildfarelse, gav han dem ingen forklaring på årsagen til mandens sygdom, men fortalte dem, hvad resultatet ville blive. Ved hjælp af den skulle Guds gerninger åbenbares. Han sagde: “Mens jeg er i verden, er jeg verdens lys.” Da han havde smurt dyndet på den blindes øjne, sendte han ham hen for at vaske sig i dammen Siloam, og manden fik sit syn. På denne måde besvarede Jesus disciplenes spørgsmål på en håndgribelig måde, sådan som han plejede at besvare spørgsmål, der blev rettet til ham af nysgerrighed. Disciplene var ikke kaldede til at drøfte spørgsmålet om, hvem der havde syndet eller ikke havde syndet, men til at forstå Guds magt og barmhjertighed ved at give en blind synet. Det var indlysende, at der ikke var nogen helbredende virkning hverken i dyndet eller i dammen, hvor den blinde blev sendt hen for at vaske sig, men at kraften fandtes i Kristus.JSL 341.6

Farisæerne kunne ikke andet end være forundrede over helbredelsen. Dog fyldtes de mere end nogen sinde af had; for dette mirakel var blevet udført på sabbatsdagen.JSL 342.1