Hengivenhed til forældrene.

Kristi liv var præget af ærbødighed og kærlighed til moderen. I sit hjerte troede Maria, at det hellige barn, hun havde født, var den længe lovede Messias, men alligevel vovede hun ikke at give udtryk for sin tro. Under hele Jesu liv på jorden delte hun hans lidelser med ham. Med sorg var hun vidne til de prøvelser, han måtte gennemgå i sin barndom og ungdom. Ved at forsvare det, som hun vidste, var rigtigt i hans handlemåde, bragte hun sig selv i en vanskelig stilling. Hun betragtede de hjemlige forhold og en moders ømme omsorg for sine børn som værende af livsvigtig betydning for karakterdannelsen.JSL 55.4

Maria kom ofte med indvendinger over for Jesus og opfordrede ham til at indstille sig efter rabbinernes skik og brug. Men han lod sig ikke overtale til at forandre sine sædvaner med at beskue Guds skaberværk eller søge at lindre menneskers eller selv de umælende dyrs lidelser. Når præsterne og lærerne krævede Marias hjælp for at kunne styre Jesus, blev hun meget bekymret, men hun fik atter fred i sindet, når han viste hende, hvordan Skriftens ord støttede hans handlemåde. Til tider vaklede hun mellem Jesus og hans I brødre, der ikke troede, at han var udsendt fra Gud; men der var så meget, der beviste, at han var af guddommelig oprindelse. Hun så, hvordan han ofrede sig for andres vel. Hans tilstedeværelse bragte en renere luft ind i hjemmet, og hans liv var som en surdej, der virkede mellem samfundets elementer. Ren og uskyldig færdedes han blandt mennesker af enhver type. Blandt tankeløse, rå og uhøflige; blandt uhæderlige toldere, uretfærdige samaritanere, hedenske soldater og grove bønder. Hele den brogede mængde. Til mennesker, der var trætte, men dog blev tvunget til at bære tunge byrder, havde han altid et venligt ord, og han delte deres byrder med dem og gentog for dem, hvad han selv havde lært af naturen om Guds kærlighed og godhed.JSL 55.5