“Følg mig”

Levi-Matthæus hørte til denne samfundsklasse. Han blev som den næste efter de fire disciple ved Genezaret sø kaldet til Kristi tjeneste. Farisæerne havde bedømt Matthæus efter hans beskæftigelse, men Jesus så i denne mand et sind, der var åbent til at tage imod sandheden. Matthæus havde lyttet til Frelserens undervisning. Ved Guds Ånds overbevisende kraft så han sin egen syndighed, og han længtes efter at søge hjælp hos Kristus; men han var vant til de skriftkloges afvisende holdning og kunne ikke forstille sig, at denne store lærer ville lægge mærke til ham.JSL 187.2

En dag, da han sad i toldboden, så tolderen Jesus komme derhen. Stor var hans forbavselse, da han hørte ordene henvendt til sig: “Følg mig!”JSL 187.3

Matthæus “lod alt ligge og rejste sig og fulgte ham.” Der var ingen tøven og ingen spørgsmål, ingen tanke for det indbringende arbejde, der måtte ombyttes med fattigdom og prøvelser. Det var nok for ham at være sammen med Jesus, at kunne lytte til hans ord og forenes med ham i hans gerning.JSL 187.4

Sådan var det også med de tidligere kaldede disciple. Da Jesus bød Peter og hans venner følge sig, havde de straks forladt deres både og deres garn. Nogle af disse disciple havde venner, der var afhængige af deres hjælp; men da de modtog Frelserens opfordring, tøvede de ikke for at spørge: Hvordan skal jeg klare mig og underholde min familie? De var lydige mod kaldet, og da Jesus senere spurgte dem: “Dengang jeg udsendte jer uden pung og taske og sko, manglede I da noget?” kunne de svare: “Nej, ingenting.” ^{1Luk 22,35}JSL 187.5

Matthæus med sin rigdom og Andreas og Peter med deres fattigdom blev sat på den samme prøve, de helligede sig alle kaldet på samme måde. I det lykkelige øjeblik, hvor garnene fyldtes med fisk og den gamle tilværelse virkede mest dragende, bød Jesus disciplene ved søen forlade det hele for gerningen med evangeliet Sådan bliver enhver prøvet for at fastslå, om ønsket efter jordiske goder er stærkere end ønsket om fællesskab med Kristus.JSL 188.1

Principper er altid krævende. Ingen kan få held med tjenesten for Gud, medmindre han går helhjertet ind i den og regner alt andet for mindre væsentligt end det helt ekstraordinære at kende Kristus. Intet menneske, som tager forbehold, kan være Kristi discipel og endnu mindre hans medarbejder. Når mennesker værdsætter den store frelse, vil selvopofrelsen i Kristi liv også vise sig i deres. Uanset hvor han leder dem hen, vil de fryde sig over at følge ham.JSL 188.2