Folkets ledere blev vrede

Men folkets ledere var fornærmede, “og de sagde: ‘Er det ikke Jesus, Josefs søn, hvis far og mor vi kender? Hvordan kan han så sige: Jeg er kommet ned fra himlen?’” De forsøgte at vække fordomme ved hånligt at hentyde til Jesu ringe herkomst. De kom med ringeagtende hentydninger til hans liv som en af Galilæas arbejdere og til hans familie, fordi den var fattig og ringe. De sagde, at denne uoplyste tømrers påstande ikke var deres opmærksomhed værd. Og på grund af hans uforklarlige fødsel insinuerede de, at han var af tvivlsom afstamning. Således blev de menneskelige omstændigheder i forbindelse med hans fødsel fremstillet som en skamplet på hans liv.JSL 275.2

Jesus forsøgte ikke at forklare mysteriet omkring sin fødsel. Han svarede ikke på spørgsmål om, hvorvidt han var kommet ned fra Himmelen eller om sin vandring over søen. Han henledte ikke opmærksomheden på de mirakler, som kendetegnede hans liv. Frivilligt havde han valgt at være uden anseelse og havde taget en tjeners skikkelse. Men hans sande karakter åbenbarede sig gennem hans ord og gerninger. Alle, hvis hjerter var åbne for det himmelske lys, ville i ham genkende Faderens enbårne Søn, “fuld af nåde og sandhed.” ^{6Joh 1,14}JSL 275.3

Farisæernes fordomsfuldhed stak dybere, end deres spørgsmål indikerede. Den havde rod i deres hjerters forstokkethed. Hvert ord og hver handling fra Jesus vakte modstand hos dem, for den ånd, som de dyrkede, kunne ikke finde genklang hos ham.JSL 275.4

“Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. Der står skrevet hos profeterne: ‘Alle skal være oplært af Gud.’ Enhver, som har hørt og lært af Faderen, kommer til mig.” Ingen vil nogen sinde komme til Kristus, hvis ikke de føler sig draget af Faderens kærlighed. Men Gud drager alle hjerter til sig, og kun de, som modsætter sig hans påvirkning, vil afslå at komme til Kristus.JSL 275.5

Med ordene: “Alle skal være oplært af Gud,” hentydede Jesus til Esajas’ profeti: “Alle dine sønner skal være oplært af Herren, dine sønner får stor lykke.” ^{7Es 54,13} Disse skriftord tilegnede jøderne sig selv. De pralede med, at Gud var deres lærer. Men Jesus viste dem, hvor forgæves denne påstand var, for han sagde: “Enhver, som har hørt og lært af Faderen, kommer til mig.” Kun gennem Kristus kunne de få kendskab til Faderen. Mennesker kunne ikke tåle synet af Guds herlighed. De, som havde lært om Gud, havde lyttet til hans Søns røst, og de ville i Jesus fra Nazaret genkende Ham, der gennem natur og åbenbaring har vist Faderen.JSL 275.6

“Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror, har evigt liv.” Gennem Johannes, den elskede discipel, som lyttede til disse ord, meddelte Helligånden menighederne: “Dette er vidnesbyrdet, at Gud har givet os det evige liv, og det liv er i hans søn. Den, der har Sønnen, har livet.” ^{81 Joh 5,11-12} Og Jesus sagde: “Jeg skal oprejse ham på den yderste dag.” Kristus blev ét med os i kødet, for at vi skulle kunne blive én ånd med ham. Det er i kraft af denne forening, at vi skal opstå af graven — ikke blot som en tilkendegivelse af Kristi magt, men fordi hans liv ved troen er blevet vort. De, som ser Kristus i hans sande væsen og tager imod ham i deres hjerte, har evigt liv. Det er ved Ånden, at Kristus bor i os, og Guds Ånd, som modtages i hjertet i tro, er begyndelsen til det evige liv.JSL 276.1