En skjult herlighed

Hvilken betydning knyttede der sig ikke til fremstillingen af Jesus! Men præsten kunne ikke se gennem sløret. Han kunne ikke tyde det mysterium, der lå bag. Fremstillingen af børn var en daglig begivenhed. Dag efter dag tog præsten imod løsepenge, når børnene blev fremstillet for Herren. Dag efter dag gentog han rutinemæssigt sit arbejde og ænsede kun lidt forældrene eller børnene, medmindre han så noget, der tydede på høj rang eller rigdom hos forældrene. Josef og Maria var fattige, og da de kom med deres barn, så præsterne blot en mand og en kvinde, der var klædt som galilæere og i den mest beskedne påklædning. Der var intet i deres fremtræden, der kunne tiltrække sig opmærksomhed, og deres offergave var kun den, som de fattige plejede at bringe.JSL 27.4

Præsten gennemførte ceremonien på den foreskrevne måde. Han tog barnet i sine arme og holdt det op foran alteret. Da han havde rakt det tilbage til dets moder, indskrev han navnet “Jesus” på listen over de førstefødte. Lidet anede han, mens barnet lå i hans arme, at det var Himmelens Majestæt, kongernes Konge. Præsten tænkte ikke på, at dette barn var den, om hvem Moses havde skrevet: “Herren jeres Gud vil lade en profet som mig fremstå for jer, en af jeres egne; ham skal I adlyde i alt, hvad han forkynder for jer.” ^{6ApG 3,22}JSL 27.5

Han tænkte ikke på, at dette barn var ham, hvis herlighed Moses havde bedt om at se. Men én der var større end Moses, lå i præstens arme, og da han indskrev barnets navn, indskrev han navnet på ham, som var grundlaget for hele det jødiske system. Dette navn skulle blive dets dødsdom; thi ofringernes og offergavernes system var ved at forældes. Forbilledet havde næsten nået sit modbillede, skyggen sin virkelighed. Shekinah (det synlige tegn på Guds nærværelse) var veget bort fra helligdommen, men i barnet fra Betlehem gemtes den herlighed, som engle bøjer sig for i respekt. Dette ubevidste barn var den forjættede sæd, som det første alter ved Paradisets port, viste hen til. Det var Silo, fredsfyrsten. Det var ham, der åbenbarede sig for Moses som JEG ER. Det var ham, som i skystøtten og ildstøtten var Israels fører. Det var ham, som seerne gennem lange tider havde forudsagt. Han var alle folkeslagenes håb, Davids rod og kvist og den strålende morgenstjerne. Navnet på dette lille hjælpeløse barn, der blev indskrevet i Israels folkeregister, som erklærede ham for at være vor broder, var den faldne menneskeslægts håb. Det barn, for hvem der var betalt løsesum, var den, der skulle komme til at betale løsesummen for hele verdens synd. Han var en sand “stor præst over Guds hus.” ^{7 Hebr 10,21} Hovedet for “et uforgængeligt præstedømme,” ^{8 Hebr 7,24} talsmanden ved “den Højestes højre hånd i det høje” ^{9Hebr 1,3} .JSL 28.1