Da alt stod på spil

De syndfri verdener og de himmelske engle havde med intens interesse set striden nærme sig sin afslutning. Satan og hans medsammensvorne betragtede med spændt opmærksomhed den store krise i arbejdet med frelsen. Gode såvel som onde magter afventede svaret på Jesu tre bønfaldelser. Engle ville helst have lindret den guddommeliges lidelser, men dette måtte ikke ske. Guds søn havde ingen mulighed for at undslippe. I denne forfærdelige krise, hvor alt stod på spil, åbnede Himlene sig, et lys skinnede frem i krisens mørke, og den mægtige engel, som er hos Gud på den plads, Satan mistede, stod ved siden af Kristus. Englen kom ikke for at lette Kristi lidelser, men for at give ham styrke til at stå dem igennem i forvisningen om Faderens kærlighed. Han gjorde ham opmærksom på den åbne Himmel, idet han fortalte om de sjæle, der ville blive frelst som følge af hans lidelser. Han forsikrede ham om, at hans Fader var større og mægtigere end Satan, at hans død ville resultere i Satans fuldstændige nederlag, og at denne verdens riger skulle gives til den Allerhøjestes hellige. Han fortalte ham, at han ville få frugten af sit slid at se og glædes over, for han ville komme til at se store skarer af menneskeslægten frelst for evigt.JSL 502.3

Kristi sjælekval var ikke til ende, men hans nedtrykthed og modløshed forlod ham. Uvejret var på ingen måde stilnet af, men han, som var genstand for det, havde fået styrke til at møde det. Han vendte rolig og afklaret tilbage. Der var en himmelsk fred over hans blodplettede ansigt. Han havde båret det, som intet menneske nogensinde kunne bære, for han havde gennemgået dødens lidelser for hvert eneste menneske.JSL 502.4