Tilbage til Pilatus

Så forhærdet Herodes end var, vovede han dog ikke at stadfæste Kristi dom. Han ønskede at frigøre sig for dette frygtelige ansvar, og han sendte Jesus tilbage til den romerske domstol.JSL 532.1

Pilatus blev skuffet og meget misfornøjet. Da jøderne vendte tilbage med deres fange, spurgte han dem utålmodigt, hvad de ville have, at han skulle gøre. Han mindede dem om, at han allerede havde forhørt Jesus og ikke fundet nogen skyld hos ham. Han sagde til dem, at de var kommet med beskyldninger mod ham, men at de ikke havde været i stand til at bevise en eneste af anklagerne. Han havde sendt Jesus til Herodes, fjerdingsfyrsten fra Galilæa, som var af deres eget folk, men heller ikke han havde fundet Jesus skyldig i noget, der fortjente døden. “Derfor vil jeg løslade ham, når jeg har givet ham en revselse,” sagde Pilatus.JSL 532.2

Her viste Pilatus’ svaghed sig. Han havde erklæret, at Jesus var uskyldig, men alligevel var han villig til at lade ham piske for at tilfredsstille hans anklagere. Han ville tilsidesætte retfærdighed og principper for at indgå kompromis med hoben. Dette gjorde hans stilling svagere. Mængden benyttede sig af hans ubeslutsomhed og krævede så meget desto stærkere fangen dødsdømt. Hvis Pilatus fra første færd havde stået fast og nægtet at dømme et menneske, som han fandt uskyldigt, ville han have brudt den skæbnesvangre kæde af begivenheder, der skulle komme til at lænke ham i anger og skyld, så længe han levede. Hvis han havde holdt sig til sin opfattelse af retfærdighed, ville jøderne ikke have dristet sig til at diktere ham noget. Kristus ville være blevet dræbt, men skylden herfor ville ikke have hvilet på Pilatus. Men skridt for skridt havde Pilatus øvet vold mod sin samvittighed. Han havde undslået sig for at dømme retfærdigt og upartisk, og nu var han næsten hjælpeløs i hænderne på præsterne og rådsherrerne. Hans vaklen og ubeslutsomhed viste sig at blive hans ruin.JSL 532.3