Vi så hans stjerne

Vismændene havde set et hemmelighedsfuldt lys på himmelen netop den nat, da Guds herlighed lyste over Betlehems høje. Da lyset svandt bort, fremstod en strålende stjerne, som blev stående på himmelen. Det var ikke nogen fiksstjerne og heller ikke en planet, og det mærkværdige syn vakte den stærkeste interesse. Denne stjerne var en fjern samling af strålende engle, men dette var de vise mænd uvidende om. Alligevel stod det dem klart, at denne stjerne havde en særlig betydning for dem. De rådspurgte præster og filosoffer og granskede Skrifternes ældgamle beretninger. I Bileams profeti blev der sagt: “En stjerne opgår af Jakob, et herskerspir løfter sig fra Israel.” ^{14 Mos 24,1}JSL 32.4

Var det muligt, at denne mærkelige stjerne var blevet sendt som budbringer om den Forjættede? Vismændene havde hilst den himmelsendte sandheds lys velkommen med glæde; nu strålede det for dem med stærkere glans. I drømme fik de anvisning på at drage ud og opsøge den nyfødte fyrste.JSL 33.1

På samme måde som Abraham i tro fulgte Guds kald, “uden at vide, hvor han kom hen” ^{2ApG 17,27} , og Israel i tro fulgte efter skystøtten til Det forjættede Land, således drog også disse hedninger ud for at finde den lovede Frelser. Østlandene bugnede af kostbarheder, og vismændene drog ikke tomhændede af sted. Det var skik at komme med gaver som en hyldest til fyrster eller andre rangspersoner, og de rigeste gaver, som landet kunne afse, blev medbragt som en offergave til ham, i hvem alle jordens slægter skulle velsignes. Det var nødvendigt at rejse om natten for ikke at tabe stjernen af syne; men de rejsende fordrev tiden med at gentage overleverede udtalelser og profetiske forudsigelser om ham, som de søgte. Hver gang de holdt rast, granskede de profetierne, og de fik en stadig dybere overbevisning om, at de var under guddommelig ledelse. Så længe de havde stjernen for øje som et synligt tegn, følte de også i deres indre Helligåndens vidnesbyrd, som betog deres sind og indgav dem håb. Skønt rejsen var lang, var den en lykkelig tid for dem.JSL 33.2

Nu er de nået til Israels land og stiger ned ad Oliebjerget med Jerusalem foran sig, og se, stjernen, som har ledet dem hele vejen, bliver stående over templet og forsvinder efter en tids forløb for deres blik. Med hastige skridt skynder de sig af sted i tillidsfuld forventning om, at Messias’ fødsel ville blive omtalt som et glædeligt budskab af enhver. Men deres forespørgsler er frugtesløse. Da de kommer ind i den hellige stad, begiver de sig til templet. Til deres forundring finder de ingen, der synes at vide noget om den nyfødte konge. Deres spørgsmål fremkalder ingen jubelråb, men snarere overraskelse og frygt, der endog er blandet med foragt.JSL 33.3